On the Road to Nowhere

Det er sjovt og kærligt det meste af tiden i den lille rappe forestilling på ca. en time, hvor man i glimt får et indblik i tre små menneskeskæbner, der alle lever  helt almindelige liv med arbejde, pendling og problemer med konen og chefen. Alle tre skæbner er dog bundet sammen i en, da de alle spiller samme person, nemlig Mr. Middelton. Nærmest uden ord men med masser af gestik og kvikke karakteristikker af nemt genkendelige typer bliver forestillingen fortalt klart og tydeligt til publikum i et tempo, hvor alle kan være med.

Midt i forestillingen går der lige vel meget tomgang og gentagelse i det, men langt hen ad vejen er det hyggeligt og opfindsomt at se på de kære figurer, der aldrig kommer nogen vegne i deres liv – andet end med toget på arbejde. Robotter overtager arbejdet på samlebåndet, konen kan ikke lave mad, og sexlivet er også stillestående, men alligevel står man op næste dag klar til, hvad livet byder af tristesse og småproblemer.

På scenen morer Line Svendsen, Jens Kløft og Glenn Zigver Xavier, og især sidstnævnte imponerer med slapstick og en imponerende robot imitation.

Det er søde sommerklovnerier om den lille mand på gulvet – der får en til at tænke på Chaplins Moderne Tider – men ligesom figurerne skal forestillingen ikke rigtigt nogen steder hen og en stramning af løjerne ville have været kærkommen. Det bliver ved det pudsige og det sjove og det uforpligtende – men det er ikke det værste man kan være udsat for på en dansk sommeraften.