Olaf Johannessen brillere som både barber og diktator i teaterversionen af Chaplins mesterværk fra 1940., Foto Büro Jantzen

Heil Johannessen

Af Per Lundsgaard 27. september 2017

Det er imponerende hvad Olaf Johannessen præsterer i Diktatoren på Nørrebro Teater - og imponerende hvor god en forestilling det er blevet.

Titel:
Diktatoren

Teater:
Nørrebro Teater

Spilleperiode:
21. september - 29. oktober 2017

Nørrebro Teater har skabt en forestilling med Diktatoren der tager en gammel film fra 1940 og loyalt og nænsomt gør den moderne. Der er masser af respekt til Chaplins film og til Chaplins figur, som Olaf Johannessen gør helt til sin egen med små præcise og kærlige hilsner til Chaplin. Det er en imponerende flot præstation at turde give sig i kast med en så kendt figurtegning - og have modet til at kopiere enkelte steder - men bibeholde sit eget aftryk. Skiftet mellem barberen og dikatoren er skarpt og præcist, og passionen, håbet og bønnen spirer frem i den sidste tale som Johannessen holder på scenen. Smukt og rørende.

Omkring Johannessen er der sprudlende godt spil af de øvrige medvirkende i Nikolaj Cederholms sikre iscenesættelse af Chaplins mesterværk fra 1940. Skulle nogen være i tvivl om handlingen - handler den om en jødisk barber der vågner efter 20 år i koma og med hukommelsestab. Han vender hjem til sin barbersalon men må se den lejet ud til den unge, friske, og selvstændige Hannah. Han ligner til forveksling landets nye diktator Hynkel som er i gang med en storstilet jødeforføgelse og ny verdenskrig. 

Det er grovkornet komik og satire langt hen ad vejen - på en flot sort/hvid/grå scene som effektivt udnyttes til de mange steder forestillingen foregår. Ved pianoet sidder Olivier Antunes og spiller underlægningsmusik under hele forestillingen. Det er med til at give en kærlig og effektfuld hilsen tilbage til Chaplins film. Foruden musikledsagelse er Antunes også leveringsdygtig i et utal af lydeffekter.

Som med al god komedie og underholdning ligger der et alvorligt lag under overfladen. Referencerne til nutidens fremmedhad og tåbelige diktatorlignende præsidenter er klare - men heldigvis ikke presset ned over os. Cederholm har klogeligt tænkt at vi som publikummer godt kan regne ud hvad pointen er uden at den skal skæres ud i pap - tak for det!

Det er sjovt, tankevækkende og godt teater på Nørrebro - som fortjener et stort publikum den næste måndes tid.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Hvem kan sige nej til en omgang fransk?

For to år siden fik Regnbuepladsen en ny restaurant da Madklubben og Steak Royal flyttede ind. Her knap to år ...

I to år har man kunne vælte sig i kød, kød og mere kød. Altid store saftige b...

Turen går... med Interrail 

Har man ikke har travlt, er det at rejse med tog noget af det smukkeste, og med DSB Interrail kan man hoppe af...

Der er vist ikke nogen rigtig eller forkert måde at bruge en interrail-billet på. Som DSB selv skr...

La Bayadère i Prag

Kan man være heldigere end at opleve koreografen Javier Torres nyfortolkning af La Bayadère mens man er i Prag...

7. jul
Sonja Richter som centrum for alles opmærksomhed i Misantropen i Grønnegårdsteatret.

Monoton Misantrop 

Flot er det i Grønnegårdsteatret med blå himmel, grønne træer og flotte kostumer, men en smule stillestående b...

30. jun
De tre medvirkende i forestillingen Forever Young er oplagte men mangler den sidste gnist til at hive morskaben hjem.

Op med sprøjten

Denne farce over medicinalindustrien har selv brug for en saltvandsindsprøjtning. 

25. jun
Det er noget showet kører og musikken spiller at musicalen Seebach løfter sig helt op i det euforiske.

Seebach får taget til at løfte sig på Gamle Scene

Fredericia Teater har igen indtaget Det Kongelige Teaters Gamle Scene – denne gang med deres storsælgende musi...

25. jun