Svigtet af samfundet 

Pia Rosenbaum spiller stærkt og vedkommende som Berit der efter at være ansat i DSB Billetsalg pludselig står uden job da rationaliseringer og omstruktureringer gør at hendes stilling ikke længere findes. Hun havner hos HR afdelingen som efter bedste evne og regler prøver at få hende til at komme videre i systemet - og se det som en positiv udvikling at søge nye arbejdsmæssige udfordinger hvillket Berit ikke nødvendigvis ser som noget positivt.

Der er heller ikke megen tid til at vænne sig til nye arbejdsgange - først i 7/11 kiosken som jo nu har overtaget det meste af DSBs billetsalg og dernæst i kundeservice. Til sidst står Berit helt alene uden for koncernen uden job og er i A-kasse med dertil hørende jobsøgning og forskellige kurser.

Forestillingen rammer nådesløst ned i en kedelig tendens i tiden - med travlhed og effektivisering - og en stor generation af folk over de 50 år der pludselig er endt som gidsler i en rationalisering og strukturændring de ikke forstår. For dem kan en følelse af ikke længere at være til nogen nytte - og dermed en opfattelse af at der er noget galt med en - have store psykiske konsekvenser og kan ende med en meget tragisk udgang, når den del af samfundet der skal hjælpe, selv er ramt af stress og stramme regler.

Dramatikeren Thomas Markmann har baseret forestillingen på virkelige begivenheder, og det giver en fin autencitet i scener og replikker. Der spilles naturligt og præcist af Finn Nielsen, Lisbeth Wulff og Jacob Lohmann rundt om førnævnte Pia Rosenbaums tragikomiske hovedperson. Det er en forestilling hvori rigtig mange publikummer hurtigt vil kunne nikke genkendene til de enkelte typer. Forestillinge tabet lidt pusten - og enkelte scener kunne være strammet eller undværet. Men alt i alt er det en vedkommende og vigtig lille forestilling som belyser en måske lidt overset konsekvens af det samfund der hurtigere og hurtigere bevæger sig et sted hen hvor de der bestemmer mister forbindelsen og forståelsen for dem de er sat til at bestemme over.