De tre effektive medvirkende i stræberræset på Teater Grob. , Foto Per Morten Abrahamsen
Forestillingen Stræber som gæstespiller på Teater Grob, tager de unges selvcentrerede stræber-gen under kærlig men nådesløs behandling.
Titel:
Stræber
Teater.
Mærkværk og Teater Nordkraft på Teater Grob
Spilleperiode:
6. - 18. november 2017
på Teater Grob,
22. - 25. november 2017
på Teater Nordkraft
De to teatre Mærkværk og Teater Nordkraft er gået sammen om at producere en ungdomsforestilling der sætter fokus på den stræber-mentalitet der findes i samfundet hos de unge i dag. Et samfund hvor det gælder om at blive en vinder og den bedste – og det på godt og ondt. Det vigtigste er at få et 12-tal i den samlede eksamenskarakter og komme hurtigt gennem uddannelsesforløbet.
Men hvad med de menneskelige kvaliteter? Hvordan overlever de i et nådesløst udskillelsesløb med samfundet, respekten, karrieren og de nøgne tal som fikseringspunkter?
Det er stramt og sjovt sat op – med en dunkende ung lydside. De tre skuespillere skiftes til at spille de forskellige karakterer i en intern konkurrence om at komme først i mål i stræber-løbet. Et sjovt spil i spillet der giver plads til nogle barske og fysiske situationer skuespillerne i mellem.
De unge rammes fint i karaktertegningen af den nuttede Mikkel Reenberg, den iltre Anne Gry Henningsen og karakterkamæleonen Marie Mondrup. Det bliver dog en smule for meget overflade i både tekst og iscenesættelse – og der tages ikke rigtigt et dramaturgisk valg med materialet som efter sigende er kommet frem ved hjælp af interviews med unge i den alder forestillingen omhandler og henvender sig til.
Men der er god energi i spillet, og sjove indfald og påhit. Vi er til en slags rå klovneforestilling hvor moralen er at man måske skulle give en smule slip på stræberhysteriet og være klar til at hjælpe hinanden i stedet for at bekæmpe hinanden kommer fint frem – men hvor gassen går lidt af ballonen og man har svært ved at få samlet forestillingen om en slutning.
jeg vil tro at forestillingen primært kommer til at more de unge der ser den – mere end den vil sætte tanker igang – men morskab er så bestemt heller ikke at foragte.