Kristoffer Helmuth og Yussef Wayne Hvidtfeldt fører an i teaterudgaven af Oliver Twist på Odense Teater., Foto Emilia Therese

Karakterstærk Oliver Twist i Odense

Af Per Lundsgaard 10. november 2017

Odense Teater har i år Oliver Twist på plakaten som familieforestilling i julen. Den er fuld af stærke karaktertegninger af skuespillerne – desværre med et manuskript der mangler fokus og en iscenesættelse der mangler energi og tempo.

Titel:
Oliver Twist

Teater:
Odense Teater
Store Scene

Spilleperiode:
9. november - 6. januar

Vi begynder med en gøgler-teatertrup der beretter fortællingen om Oliver Twist. Den sørgelige historie der til sidst ender med at det onde besejrer det gode. Næsten som var det en uvirkelig myte vi skal til at overvære. Det er også en dramatisk historie hvor den unge Oliver Twist skal meget grueligt igennem i et typisk dickensk univers befolket af afstumpede og egoistiske mennesker som alle kun er ude på at nedgøre andre for at hævde sig selv – eller udnytte andre i samme sags tjeneste. Heldigvis findes de gode og uselviske i alle samfundslag, og de hjælper lille Oliver frem til den lykke vi er blevet varslet om kommer.

Odense Teater har valgt at spille en udgave af historien dramatiseret af englænderen Neil Bartlett, og den er lidt aftenens egentlige problem. For selvom at teatret har befolket fortællingen med en stærk samling skuespillere der skaber nogle flotte karakterer af fortællingens figurer, ender denne dramatisering med at blive en smule diffus i sit udtryk. Den er for lang og kedelig til at fange de større børn, og den er for mørk og voldsom til at more de små, så det er begrænset hvor meget familie man kan tage med ind til denne såkaldte familieforestilling. Tempoet er generelt for langsomt og iscenesættelsen ikke stram og effektiv nok. Scenografisk er det flot og skummelt i farverne – men mærkeligt at de store beskidte mure har vinduer med buede vindueskarme der mere får det til at ligne baggyder i Rom end det beskidte industrialiserede London vi skal forestille at være i.

Alligevel lykkedes det at skabe en forestilling der i lange perioder er meget velfungerende og som både morer og holder tilskueren fanget i fortællingen. Det skyldes som nævnt flot karakterarbejde af de medvirkende skuespillere med Peter Gilsfort som en afdæmpet og nærmest skizofren Fagin, Yossef Wayne Hvidtfeldt som en snarrådig Artfuld Dodger og historiens primære fortæller, Mikkel Bay Mortensen, som en farlig psykopatisk Bill Sikes. Cecilie Gerberg er en barsk Nancy med et godt hjerte og Claus Riis Østergaard og Hanne Hedelund er et grotesk godt forstanderpar på fattighjemmet som Oliver vokser op på. Kristoffer Helmut forvalter den unge hovedperson troværdigt og Kurt Dreyer og Mette Kjedgaard Jensen er rene og gode som de frelsende engle i form af Olivers tabte familie.

Det er et rigtigt hold af skuespillere til at forvalte Dickens karakterer – men jeg er ikke sikker på det er det rigtige valg af dramatisering af historien.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Turen går til Prag 

Så går turen til Prag. Vi tager med DSB Interrail og bor på det tidligere Boscolo Prague som nu hedder Carlo I...

Som vi skrev for noget tid siden, skulle vores næste rejse fortages med tog så i samarbejde med DS...

Kærlighed ved første hik - Musical

Outstanding Musical

Tivolis Koncertsal, Live Nation, Langkjær Entertainment og Black Box Theatre giver den fuld gas i en af årets ...

21. sep
Igor Zavadko er en af de mange godbidder i årets show hos Wallmans i Cirkusbygningen.

Wallmans i topform

Årets show i Wallmans i Cirkusbygningen er det flotteste i mange år. Væk er heldigvis det ensformigt rockede, ...

20. sep
Simon Duus er et charmerende midtpunkt for intrigerne i Mozarts opera Figaros Bryllup på Gamle Scene.

Sjov og sprudlende af musikalsk vellyd

Figaros Bryllup har Mozart pakket med det ene skønne nummer efter det andet. De bliver leveret flot og rapt af...

17. sep
De tre skuespillerinde på scenen i Præsidentinderne er skøre og skæve og fulde af sproglige guldkorn.

I lort til armhulen

De tre rengøringskoner i Werner Schwabs skuespil Præsidentinderne taler meget om lort – på hver deres måde – o...

16. sep