De fire oplagte medvirkende i Halfdan Rasmussen forestillingen på Nørrebro Teater., Foto Büro Jantzen

Teaterleg med Halfdans vid

Af Per Lundsgaard 11. december 2017

Nørrebro Teater har taget Halfdan Rasmussens digtsamlinger Tosserier og blandet dem til en spøjs teaterleg - der har problemer med at holde tempoet.

Titel:
Noget om helte

Teater: 
Nørrebro Teater

Spilleperiode:
8. dec 2017 - 7. jan 2018

Det er en blanding af cirkusrevy og kabaret tilsat absurd teater. Tekster der morer med deres fjollede og overraskende rim – som var det en teatertekst af Ionesco. Det absurde ligger også i iscenesættelsen der putter alle de medvirkende i Halfdan Rasmussen-parykker, rullekraver og briller. Sjovt er det, men også til tider en smule manieret – og ordene forsvinder i udvendige gebærder. Det er sådan set kun Henrik Lykkegaard og Stine Stengade der formår at få ordene frem hele vejen igennem. Anne Sofie Wanstrup og Albert Stein Ankerstjerne kæmper til tider en brav kamp for at få forløst de Halfdanske rim – især sidstnævnte er uheldig at have trukket de værste instruktør-ideer til fremførelse af digtene. 

Værst af alt er at de medvirkende ikke synger nævneværdigt godt, og at det synes at være en pointe i flere af numrene – for selv det indforskrevne Folkekor er heller ikke vokalt særligt stærkt.

Men herligt er det at høre de rablende vanvittige rim og versefødder. Sjove er de mange indfald det meste af vejen, og sammenkoblingen af percussion og cello fungerer overraskende godt på den musikalske side. 

Den nyuddannede instruktør Johan Sarauw synes ikke at kunne begrænse sig: Forestillingen ender med at blive unødvendigt lang og går flere gange i scenisk tomgang – værst i anden akt som aldrig rigtigt når at løfte sig. Frederikke Dalums scenografi er sjov og ligner en pudsig indramning til Sommer i Tyrol. 

Det er prisværdigt at kaste sig over Halfdan Rasmussens digte. I de få stille passager er der da også en poetiske skønhed, og de mange sjove ord får masser af vildskab med på vejen – desværre ofte på bekostning af ordene. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar