Laus Høybye omringet af de skønne kvinder i musicalen Catch Me If You Can på Odense Teater., Foto Ard Jongsma

Swingende flot musical i Odense

Af Per Lundsgaard 10. februar 2018

Odense Teater har set og satset rigtigt med musicalversionen af Catch Me If You Can efter Steven Spielbergs film fra 2003.

Titel:
Catch Me If You Can

Teater:
Odense Teater

Spilleperiode:
8. februar  14. marts 2018

Mærkeligt nok blev forestillingen ikke en succes da den havde premiere på Broadway i 2011. Det var ellers stort set samme hold der stod bag megasuccesen Hairspray små ti år tidligere, men efter kun 170 opførelser var det slut på den berømte teatervej i New York.

Det kan undre når man ser Odense Teaters udgave af samme musical – den sprudler nemlig af charme og energi samt et umådeligt velspillende orkester, nemlig TipToe Bigband med Torben Sminge i spidsen. De giver en musikalsk vellyd der løfter forestillingen op til topniveau. Mærkeligt er det derfor at de er placeret bag et grimt roterende dekorationstårn på midten af scenen. Det eneste negative der er at sige om opsætningen i Odense er netop den meget triste og uklædelige scenografi af Sisse G. Jørgensen – der røg simpelthen den sidste stjerne. Det er næsten så langt fra show og Broadway at vi kan komme – og ikke på den gode måde.

Heldigvis opvejes det af især af den sprudlende og velfungerende koreografi af Peter Friis – måske det bedste han nogensinde har koreograferet – og den sikre og opfindsomme iscenesættelse af Rolf Heim. 

Og så er der holdet på scenen: Nuttede og forførende Laus Høybye er forestillingens centrum som svindleren Frank Abagnale Jr der tager chancen og fortæller sit liv som et show da han endelig fanges af FBI i en lufthavn. Laus Høybye har det helt rigtige frække glimt i øjet blandet med det uskyldige udseende så man forstår at han kan svindle sig ud af enhver situation – og så synger han aldeles vidunderligt – både med stor indføling og power på stemmen. Han er helt klart med i kampen om at være Danmarks bedste mandlige musicalstjerne. 

Claus Riis Østergaard har den rette attitude som den FBI-detektiv der jagter Frank over hele verden, Anders Gjellerup Koch er troværdig som Franks far i forfald, Natali Vallespir Sand har den rette udstråling som fransk femme fatale som Franks mor, Cecilie Gerberg har ynder og troskyldighed som Franks store kærlighedsaffære, Betty Glosted stjæler scenen som mandeglad svigermor, og Sara Gadborg tager kegler som sexet sygeplejerske og playboypige efter sidste salgsdato. I ensemblet får også Joakim Lind Tranberg, der netop har spillet Rasmus Seebach i Fredericia, meget ud af sin lille rolle som FBI-detektiv. Det samme gør Mikkel Bay Mortensen og Joakim Skovgaard. Det øvrige ensemble er veldansende og velsyngende, men Steffen Hulehøj Frederiksen suger stadig øjnene til sig som den bedste danser på scenen – der er så megen fart på ham at selv hans solbriller ender i skødet på publikum!

Det er en festlig musicalaften i Odense – nær det perfekte – og den fortjener at blive set af rigtig mange, så afsted mod Odense til swingede sjov musical.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Et afbud blandt bøsser

Uanset om det er forår, sommer, efterår eller vinter så er Gran Canaria altid et hit. Vi tog en afbudsrejse me...

Et afbud forbindes sjældent med noget godt – når man siger afbudsrejse, får de fleste ...

Tivoli Food Hall

Tivoli Food Hall – en ny epoke

En ny epoke i Tivolis historien –det er netop hvad den nye Food Hall bliver når den for alvor slår dørene op d...

Med den nye Food Hall på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade er Tivoli godt på vej ...

Thure Lindhardt er et godt og velspillet midtpunkt i Gogols groteske forvekslingskomedie Revisoren på Nørrebro Teater.

Korrupt landmandsliv

Revisoren på Nørrebro Teater er en herlig besk forvekslingskomedie der nådesløst udstiller et korrumperet samf...

21. feb
Dylan O'Brien er øjenguf i hovedrollen som agent på terrorjagt i den mislykkede American Assassin.

Flot action - flad handling

American Assassin er en mærkelig blanding af gode skuespillere, flot action og middelmådigt manuskript.

14. feb
Christine Gjerulff og Mikkel Reenberg giver flere bud på frygt i den sjove og tankevækkende T-error på Teater Får302.

Hånd i hånd med frygten

På Teater Får302 tager de frygten under kærlig og skarp behandling. Det er der blevet en rammende og sjov fore...

14. feb
Der er masser af glitter og Queer-feeling i musicalen Pippin på Malmø Opera.

Magisk glitrende musical i Malmø

Malmø Opera må næsten have tømt hele byen for paillet-stof og glitter, for scenen er et overdådigt slaraffenla...

12. feb