Danserne danser præcist og smukt i genopsætningen af Svanesøen på Operaen. , Foto Costin Radu

Stærkt danset Svanesø på Operaen

Af Per Lundsgaard 11. februar 2018

Danserne triumferer i genopsætningen af Silja Schandorff og Nikolaj Hübbes Svanesøen på Operaen. 

Titel:
Svanesøen

Teater:
Det Kongelige Teater
Operaen
Store Scene

Spilleperiode:
10. februar - 3. juni 2018

Det er næsten flyvende magisk når Holly Jean Dorger står der alene på den store scene i Operaen og danser sin første solo i Svanesøen. Magi er der også når hun møder sin prins, den smukke, elegante og noble Jonathan Chmelensky. Man kan tydeligt mærke spændingen mellem dem nede i salen. Gnistrer slår det også i den fyrige pas de deux i anden akt, hvor Holly Jean Dorger forvandler sig fra den uskyldige hvide svane Odette til den forførende sorte svane Odile. Sjældent har jeg set så sikre og stærke fouette pirouetter som hos Holly Jean Dorger – og sikke balancer!  Jonathan Chmelensky følger flot trop med snurrende à la seconde piruetter og følsomme soloer – især er den første solo koreograferet af legendariske Erik Bruhn danset med indlevelse og følelse helt ud i fingerspidserne. Fuldt fortjent blev han efter forestillingen udnævnt til Kongelig Solodanser. 

De to får flot følgeskab af Jón Axel Fransson som en karismatisk Von Rothbart med masser af fyrige spring. Springe og snurre kan Liam Redhead også som Narren, og Estrid Elbo, Eleonora Morris og Andreas Kaas danser en flyvende flot pas de trois i første akt. 

I det hele taget er det dansernes aften. Damerne i korpset er præcise og både yndefulde og kraftfulde som svaner. Især er de fire små svaner præcise med fødder som symaskinenåle der torpederer gulvet. Hos de fire store svaner er der en smule vaklen i geledderne, men det var ellers en sjældenhed denne aften. 

I anden aktens balscene dansede både Marina Minoiu som ungarsk prinsesse, Stephanie Chen Gundorph som russisk prinsesse, Amy Watson som spansk prinsesse og Ida Praetorius som italiensk prinsesse med masser af karisma. 

Koreografisk var der flotte trin både af de unge koreografer Gregory Dean og Oliver Starpov i anden akts divertissementer og i resten af balletten af Nikolaj Hübbe og Silja Schandorff efter Marius Petipa og Lev Invanovs originaltrin. 

Denne udgave af Svanesøen er stadig temmelig diffus i sin historiefortælling - og vi venter stadig på at se en velfungerende udgave af Svanesøen på Den Kongelige Ballet, men dårende smukt danset, det var den. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr