Andreas Gyllander er en af de helt store gevinster for musicalen Godspell på Malmø Opera., Foto Malin Arnesson

Rockende evangelium

Af Per Lundsgaard 24. februar 2018

Hippie-musicalen Godspell af Stephen Schwartz får en tur gennem rock- og showmaskinen på Malmø Opera der sender den rundt på turne i det sydsvenske.

Titel:
Godspell

Teater:
Malmø Opera på turne

Spilleperiode:
10. februar - 24. marts 2018
se www.malmoopera.se for spilleplan

Oprindelig havde den premiere tilbage i 1971 på et lille teater off-Broadway, men den flyttede siden til selve Broadway og har siden gået sin sejrsgang verden over. Også i Danmark har den været opført – det er dog et par år siden et professionelt teater har haft den på repertoiret herhjemme. Derfor er der endnu mere grund til at smutte over sundet og fange denne sprudlende moderniserede udgave af den rockende musical.

Det er dog musikken af Stephen Schwartz mere end det er John-Michael Tebelaks manuskript der har sikret forestillingen succes – også i denne udgave. Det kræver et veloplagt ensemble at forløse de løsrevne tekststeder fra Mattheusevangeliet som manuskriptet består af. Konflikten mellem Jesus og Judas er lidt klodset påklistret forskellige steder – ikke i centrum som f.eks. i Andrew Lloyd Webbers langt bedre udgave af samme emne, nemlig Jesus Christ Superstar. Svært er det også at sluge de stærke religiøse overtoner, og slutscenens budskab om omtanke, tolerance og kærlighed står i skærende kontrast til den virkelighed vi træder ud i hvor netop disse tre begreber nærmest er totalt fraværende hos de fleste religiøse der i flæng hader både fremmede og homoseksuelle. Måske netop derfor kan det være en god reminder og komme ind og se forestillingen og blive mindet om bl.a. Paulus’ citat i Galaterbrevet, 3:28 " Nu er ingen jøde eller græker, slave eller fri, mand eller kvinde. Alle er i et i Kristus Jesus."

Malmø Opera har sendt et meget oplagt ensemble på landevejen til denne turné. Jonathan Tufvesson Larsson har den helt rigtige udstråling som Jesus, og den smukkeste lyriske tenorstemme, Andreas Gyllander, har masser af sexet dæmonisk udstråling som Judas. I det øvrige ensemble der spiller et væld af roller i sjove improviserede udgaver af de forskellige lignelser Jesus disker op med, bemærker man især Fredrik Vahlgren i vild rockudgave og Kajsa Borg, bl.a kendt fra Wallmans i København, i diverse lækre solosange.

Musikken er dog lige en tand for rocket til mig visse steder og drukner vokalerne i guitarfræs, der dog er veludført i bandet der ledes af Thomas Bay, der bor i Danmark og bl.a. har været kunstnerisk leder på musicalerne Into the Woods og Amarican Idiot i København . Jeg forstår godt at ovennævnte Kajsa Borg synger aldeles henrivende, men det kunne være rart hvis f.eks. Jesus fik lov til at synge Beautiful City (Den Vackrasta Staden) alene, uden at hun skulle blande sig i netop også det nummer.

Der er masser af power på Roine Söderlundhs varierende iscenesættelse og koreografi, og man får sublimt show for alle pengene. Tag over sundet og bliv rocket og rørt af Stephen Schwartz skønne musik og det herlige ensemble.

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr