Imponerende og effektfuldt er forestillingen Sukker på Republique - desværre halter teksten. , Foto Øyvind Kirchhoff

Visuelt flot bud på første del om det danske selvhad

Af Per Lundsgaard 28. februar 2018

Republique og Det Olske Teater er gået sammen om en ambitiøs trilogi om forståelsen af Danmarks identitet, vores selvhad og narcissisme.

Titel:
Sukker

Teater:
Republique

Spilleperiode:
27. februar - 10. marts 2018

Flot er det, både iscensættelsesmæssigt, koreografisk og scenografisk. Med hele gulvet fyldt ud af videoprojektioner så vi bogstaveligt sidder midt i den rejse til Vestindien som den fattige danske skibsdreng Jacob gør i midten af 1700-tallet. 

Vi kommer til Guldkysten og derfra videre til Sct. Croix med slaveskib, slavehandel og slaveoprør på sukkerplantagerne. 

Det er både barske og stærke scener, udført med en imponerende præcsision af de medvirkende. Forestillingen griber os når den er ordløs - mindre når teksten kommer på.

Meget få i ensemblet på seks skuespillere formår at sige replikker så vi forstår og tror på dem, endsige skabe karakterer der er mere end bare pap-klicheer af slaver og de onde hvide brutale forvaltere. Faktisk formår kun Angelina Watson at komme helt frelst i land med en skøn diktion og præcise karaktertegninger af bl.a. afstumpet kaptajn og myndig adelsdame, efterfulgt af Ditte Laumann som blåøjet og naiv skibsdreng og Sofie Ebbesen Nielsen som tilknappet overklassepige på caribisk eventyr. Resten går fra det nogenlunde forståelige til det direkte uacceptable – spillet dermed. 

Det er synd når det kunne have været en gribende fortælling om en sort fortid i vores fælles danske bevidsthed – og en vigtig fortælling – for er vi på vej derhen igen at vi først og fremmest dømmer andre på hvor de kommer fra, mere end hvem de er? 

Synd også fordi man kan se hvor god en forestilling det kunne være blevet hvis både manuskript og skuespil havde været bedre. Vi håber på bedre held til de næste to i trilogien – det er nemlig en historie der er værd at fortælle. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Hvem kan sige nej til en omgang fransk?

For to år siden fik Regnbuepladsen en ny restaurant da Madklubben og Steak Royal flyttede ind. Her knap to år ...

I to år har man kunne vælte sig i kød, kød og mere kød. Altid store saftige b...

Turen går... med Interrail 

Har man ikke har travlt, er det at rejse med tog noget af det smukkeste, og med DSB Interrail kan man hoppe af...

Der er vist ikke nogen rigtig eller forkert måde at bruge en interrail-billet på. Som DSB selv skr...

La Bayadère i Prag

Kan man være heldigere end at opleve koreografen Javier Torres nyfortolkning af La Bayadère mens man er i Prag...

7. jul
Sonja Richter som centrum for alles opmærksomhed i Misantropen i Grønnegårdsteatret.

Monoton Misantrop 

Flot er det i Grønnegårdsteatret med blå himmel, grønne træer og flotte kostumer, men en smule stillestående b...

30. jun
De tre medvirkende i forestillingen Forever Young er oplagte men mangler den sidste gnist til at hive morskaben hjem.

Op med sprøjten

Denne farce over medicinalindustrien har selv brug for en saltvandsindsprøjtning. 

25. jun
Det er noget showet kører og musikken spiller at musicalen Seebach løfter sig helt op i det euforiske.

Seebach får taget til at løfte sig på Gamle Scene

Fredericia Teater har igen indtaget Det Kongelige Teaters Gamle Scene – denne gang med deres storsælgende musi...

25. jun