Alle de medvirkende omkring bilen der er ligeså stillestående som resten af forestillingen Crash på Edison., Foto Søren Meisner

Dødskørsel

Af Per Lundsgaard 7. marts 2018

Forestillingen Crash på Edison kører galt i mere end en forstand. Patetisk og ufrivilligt komisk ender det med at blive.

Titel:
Crash

Teater:
Edison

Spilleperiode:
3. marts - 24. marts 2018
derefter på Den Fynske Opera og Cph Stage.

Teatergruppen Sew Flunk Fury Wit har tidligere lavet den ganske udmærkede forestilling Støv. Nu præsenterer de deres nyeste forestilling Crash på Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison. Det er desværre en ganske anden mislykket affære end forgængeren Støv.

Angiveligt skulle denne forestilling handle om et biluheld hvor et par kører galt og ser deres liv passere revy mens bilen splintres. Man kan konstatere at det ikke er et særligt interessant liv de har haft. For forestillingen keder i den grad sit publikum. På et tidspunkt sidder de to medvirkende midt på scenen og falder trætte og søvndyssende sammen – det virker nærmest som en spejling af de publikummer der ikke allerede er udvandret i løbet af forestillingen.

Patetisk er det og ufrivilligt komisk, kunne man høre på de mange fnis i salen. Det forsøger så meget at være kunst at det bliver kunstigt.

Regina Unnur Ólafsdottir har en smuk sopranstemme, men Svend E. Kristensen ejer ikke nogen særlig god sangstemme – og endnu mindre nogen særlig god sceneudstråling. Musikken er glimrende udført af Rune Risager på guitar og Josefine Opsahl på cello, men Peter Khlmetz Møllers musik er deprimerende kedelig og Neill Cardinal Furios libretto endnu værre.

Der er klodsede og underlige sekvenser med dukker og symbolik der ingen mening giver. Aldrig har et biluheld været så stillestående og udramatisk – et crash der aldrig kommer. Samtidig er det fejlagtigt at tro at ved at gøre alt i langsomt tempo bliver det poetisk – det bliver ofte bare kedeligt.

Gab for en aften!

Tjek os ud

Teater

Annonce

Hvem kan sige nej til en omgang fransk?

For to år siden fik Regnbuepladsen en ny restaurant da Madklubben og Steak Royal flyttede ind. Her knap to år ...

I to år har man kunne vælte sig i kød, kød og mere kød. Altid store saftige b...

Turen går... med Interrail 

Har man ikke har travlt, er det at rejse med tog noget af det smukkeste, og med DSB Interrail kan man hoppe af...

Der er vist ikke nogen rigtig eller forkert måde at bruge en interrail-billet på. Som DSB selv skr...

La Bayadère i Prag

Kan man være heldigere end at opleve koreografen Javier Torres nyfortolkning af La Bayadère mens man er i Prag...

7. jul
Sonja Richter som centrum for alles opmærksomhed i Misantropen i Grønnegårdsteatret.

Monoton Misantrop 

Flot er det i Grønnegårdsteatret med blå himmel, grønne træer og flotte kostumer, men en smule stillestående b...

30. jun
De tre medvirkende i forestillingen Forever Young er oplagte men mangler den sidste gnist til at hive morskaben hjem.

Op med sprøjten

Denne farce over medicinalindustrien har selv brug for en saltvandsindsprøjtning. 

25. jun
Det er noget showet kører og musikken spiller at musicalen Seebach løfter sig helt op i det euforiske.

Seebach får taget til at løfte sig på Gamle Scene

Fredericia Teater har igen indtaget Det Kongelige Teaters Gamle Scene – denne gang med deres storsælgende musi...

25. jun