Fuld af vrøvl

Vi aner ikke hvad der foregår det meste af første akt. Heinrich Christensens manuskript er en direkte katastrofe for forestillingen. En TÅBELIG rammehistorie om en søn af Lise Baastrups ligegyldige Susan Himmelblå og sure Kurt Ravn som Gamle Arnold der skal finde frem til den sande historie om sin afdøde mor og om sig selv så han endelig kan finde frem til kærligheden til kæresten Rita, forstyrrer alt hvad der kunne have været en sød og nostalgisk rejse tilbage til firserne, og som har fungeret i tidligere musicaludgaver af filmen på Folketeatret, Odense Teater og utallige friluftsspil rundt om i landet.

Desværre kan man så også konstatere at Heinrich Christensens instruktion ikke er meget bedre end hans manuskript for ingen af karaktererne formår at få noget frem der kunne interessere. Lise Baastrup er kold som en kiks som Susan Himmelblå, Troels Malling fuldstændig uden karisma eller charme i Erik Clausens gamle rolle som Arnold, Kurt Ravn er bare sur som gamle Arnold, Gustav Wolter synger godt i Kim Larsens rolle som Benny men formår ikke at få skabt megen karakter i figuren, Pernille Højmark er en fest som Kranen Molly og Allan Mortensen sødmefuld som Tusindfryd.

Resten af figurerne er vi fuldstændigt ligeglade med.

Men det er et flot show der er stablet på benene i lys og dekoration. Orkestret lyder godt og sangerne ligeså. Ensemblet kæmper alt hvad de kan i den håbløse handling, men det fungerer når musikken spiller og i koreografien af Peter Friis.

Masser af billetter er der solgt – og masser af publikummer vil sikkert rejse sig i begejstring efter forestillingen – bare ærgerligt at Tivoli ikke har større kunstneriske ambitioner med deres musicals.