God energi og spilleglæde er der masser af i Musicalteatrets grand prix fest Vi maler byen rød. , Foto Ole Overgaard

Lang rejse til 80'erne

Af Per Lundsgaard 6. april 2018

Musicalteatrets forestilling, Vi maler byen rød 2, er en ambitiøs og god idé der kæmper mod amatørens største fjende som er begrænsningens kunst.

Titel:
Vi maler byen rød

Teater: 
Musicalteatret på
Folketeatrets Store Turnéscene

Spilleperiode:
5. - 21. april 2018

Det er en oplagt god idé som man ikke kan forstå at et professionelt teater ikke har fået endnu, nemlig en jukebox-musical med danske grandprixsange. Det er en sangskat de fleste har et eller andet forhold til, og hvor der er favoritter både på den gode og dårlige side. En blanding af bevidst ironisk og kærlig hyldest. Det er også på den musikalske side at forestillingen hos Musicalteatret fungerer bedst. Der bliver sunget af hjertens lyst i de mange sange, og selvom sangstemmerne ikke altid kan honorere de solosange de har fået tildelt, bliver de leveret med et energisk overskud i et fint musikalsk arrangement af det velspillende orkester under ledelse af Mathias Sidor, og ofte i gennemarbejdet velfungerende koreografi af Kenneth Parsberg. 

Desværre er forestillingen ladt i stikken af et alt for langt manuskript og en slæbende instruktion. Der er et kæmpe persongalleri der alle skal have solosange og scener, og det gør selvfølgelig stykket velegnet til amatørteatre, skoler og foreninger - men det gør det også næsten ulideligt at overvære hvis man som publikum ikke kender nogen af de medvirkende privat og synes at det er åh så sjovt at se dem optræde på scenen. 

Tre timer og femten minutter tog forestillingen den aften jeg så den, og den længde kan man kun tillade sig hvis man spiller Kristina från Duvemåla eller Engle i Amerika – ikke når man serverer et souffle-luftigt spex. En time skulle der skæres ned – halvdelen af de ligegyldige sidehistorier og kærlighedsaffærer skulle ud, og så kræver det en instruktør med et mere professionelt håndelag at få det til at glide nemmere ned. 

De medvirkende slider i det og har lagt et stort arbejde i forestillingen og bravo for det. Det er altid en fornøjelse at se på nogen der brænder for det de laver, og på den lange aften er der også enkelte stjerner der lyser klarere end andre – og det er jo charmen ved amatørteater. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Et afbud blandt bøsser

Uanset om det er forår, sommer, efterår eller vinter så er Gran Canaria altid et hit. Vi tog en afbudsrejse me...

Et afbud forbindes sjældent med noget godt – når man siger afbudsrejse, får de fleste ...

Tivoli Food Hall

Tivoli Food Hall – en ny epoke

En ny epoke i Tivolis historien –det er netop hvad den nye Food Hall bliver når den for alvor slår dørene op d...

Med den nye Food Hall på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade er Tivoli godt på vej ...

Skuespilleren Lise Lauenblad udsættes for meget i forestillingen Landet uden drømme der spiller på Skuespilhusets Lille Scene.

Fremtiden er hvid og kønsløs

Fix og Foxy alias Tue Biering præsenterer os denne gang for en kvinde fra fremtiden –i monologforestillingen L...

25. apr
Det er effektfuldt uhyggeligt i Det Kongelige Teaters udgave TV-serien Riget - men også lidt kunstnerisk blegt.

Kopigys på Riget

Det Kongelige Teater sætter Lars von Triers succes TV-serie op som teater – og det er flot og sjovt, men også ...

23. apr
Clemens og Patrick Berdino er de to charmetrolde i front for Cirkus Arenas nyeste forestilling: Klovnen og Kronprinsen.

Langfart mod klovenens tåre

Cirkus Arena har de sidste mange år meget vellykket mikset teater og cirkus i en charmerende og børnevenlig fo...

22. apr
Kizzy Matiakis er på flere måder i centrum i balletten Spar Dame med Den Kongelige Ballet.

Betagende balletdrama

Det hører desværre til sjældenhederne at en ny, stor, vellykket handlingsballet bliver skabt specielt til Den ...

16. apr