Clemens og Patrick Berdino er de to charmetrolde i front for Cirkus Arenas nyeste forestilling: Klovnen og Kronprinsen. , Foto Cirkus Arena

Langfart mod klovenens tåre

Af Per Lundsgaard 22. april 2018

Cirkus Arena har de sidste mange år meget vellykket mikset teater og cirkus i en charmerende og børnevenlig forestilling – man mikser fortsat i år men resultatet er desværre mindre vellykket.

Titel:
Klovnen og Kronprinsen, jagten på den tabte tåre

Teater:
Cirkus Arena

Spillepriode:
Turné rundt i Danmark
Tjek www.arena.dk
for spilleplan

Tanken og ideen er god og sød. Pauseklovnen bliver fyret fordi vi alle har så travlt at der ikke er tid til pauser – og derfor heller ikke brug for en pauseklovn. Det viser sig dog at den store cirkusmaskine for at køre festligt og smertefrit skal bruge sin magiske drivkraft der viser sig at være en tåre fra netop pauseklovnen. Så må den unge cirkuskronprins (en meget charmerende Patrick Berdino) på langfart efter klovnen.

Det kommer der mange sjove situationer ud af, og på vejen møder de selvfølgelig en masse artister så vi alle får en masse forrygende cirkusnumre. 

Clemens spiller Pauseklovnen - og det gør han sødt og med hjertelig barnlighed. Problemet med forestillingen er bare at den bliver meget lang. Der er utrolig megen tekst der skal siges undervejs – og den er ikke altid lige tydelig. Det gør at man især efter pausen mister sit mindste publikum der forståeligt nok bliver ret urolige på cirkusbænkene når klokken kommer på den anden side af to en halv time på forestillingslængden. 

Det er synd at man ikke har strammet lidt i tekst og tempo – for de fleste cirkusnumre er i forrygende tempo og eksekvering. 

Især imponerer Simets Astronauts med deres måne-inspirerede nummer, også Alexander Lichner og Juan Pablo Martinez har godt tag på både charmen og trickene i luft og på savsmuld. Laura Berdino og Charmaine Berdino har poetisk ynde med deres heste og Cirkus Arenas helt egne elefanter imponerer som altid i finalen – og det er med at nyde dem nu for inden længe bliver det forbudt med elefanter i cirkus. 

Nogle af de andre mandlige artister synes at have taget lidt meget på over vinteren – især synligt i de mange stramme trikoter – mens pigerne generelt er i showtopform – også i de indlagte dansenumre. 

En flot og lang aften eller eftermiddag i cirkus hvor man som altid både før og i pausen kan møde de forskellige artister i de mange salgsboder – og dermed blive serviceret af en ægte cirkusprins eller prinsesse.

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Turen går til Prag 

Så går turen til Prag. Vi tager med DSB Interrail og bor på det tidligere Boscolo Prague som nu hedder Carlo I...

Som vi skrev for noget tid siden, skulle vores næste rejse fortages med tog så i samarbejde med DS...

Kærlighed ved første hik - Musical

Outstanding Musical

Tivolis Koncertsal, Live Nation, Langkjær Entertainment og Black Box Theatre giver den fuld gas i en af årets ...

21. sep
Igor Zavadko er en af de mange godbidder i årets show hos Wallmans i Cirkusbygningen.

Wallmans i topform

Årets show i Wallmans i Cirkusbygningen er det flotteste i mange år. Væk er heldigvis det ensformigt rockede, ...

20. sep
Simon Duus er et charmerende midtpunkt for intrigerne i Mozarts opera Figaros Bryllup på Gamle Scene.

Sjov og sprudlende af musikalsk vellyd

Figaros Bryllup har Mozart pakket med det ene skønne nummer efter det andet. De bliver leveret flot og rapt af...

17. sep
De tre skuespillerinde på scenen i Præsidentinderne er skøre og skæve og fulde af sproglige guldkorn.

I lort til armhulen

De tre rengøringskoner i Werner Schwabs skuespil Præsidentinderne taler meget om lort – på hver deres måde – o...

16. sep