Fotojbf@c.dk

Krigen i Mali drejer sig også om os

Af Anders H. 23. januar 2013

På overfladen kan det være svært at se, hvordan krigen i Mali kan være et LGBT-spørgsmål, men det er den nok alligevel, hvis man borer lidt.

I den forløbne uge satte Frankrig tropper ind for at trænge de islamiske fundamentalister tilbage fra deres stillinger i den nordlige halvdel af Mali. Kort tid efter valgte den danske regering at støtte med et transportfly. Den danske beslutning gjorde mig helt urimeligt glad, hvilket egentlig overraskede mig lidt.

Islamister i hele verden vil gerne have os til at tro, at Frankrig fører an i et korstog mod Islam, og netop derfor er det vigtigt, at det er Frankrig, som er et af verdens mest sekulariserede lande, der fører an. Var det USA (eller Danmark for den sags skyld), hvor der er en tættere anknytning mellem religionen og det politiske, kunne man langt nemmere gøre det til de kristnes krig mod Islam.

Historisk har Islam jo ikke altid været den undertrykkende, billedskændende og kulturødelæggende størrelse, som de islamistiske terrorister nu prøver at gøre den til. Tænk blot på den - ofte erotiske - poesi, som florerede under kalifatet i Cordoba, eller på hvordan de gamle grækeres store tanker i vid udstrækning har overlevet, fordi de blev bevaret i det muslimske Mellemøstens biblioteker og læreanstalter - og kun derfor. Tænk hvis det var den form for Islam, der havde bred appel i dag!

Ellemann|Lykketoft
Forgangen søndag morgen fik jeg så endnu en overraskelse, da jeg - som de fleste søndag morgener - indtog min morgenmad i selskab med Ellemann|Lykketoft på TV2 NEWS. 

Ofte synes jeg, begge herrer er lidt kedelige, og ofte er jeg ganske uenig med Uffe, men denne gang var de to gamle kombattanter for det første usædvanligt enige, og for det andet følte jeg, at det på det nærmeste var mine meninger og tanker, som strømmede ud gennem Uffes mund.

Noget meget vigtigt, som kom til udtryk, var den store forskel mellem på den ene side det, der skete i Libyen sidste år, det som foregår i Syrien i dag, og på den anden side den aktion, som Frankrig er i gang med i Mali. I bund og grund ligger forskellen i, at kampen i de to første tilfælde drejer sig om landenes interne forhold og om at skaffe sig af med ledere, som den vestlige verden ikke bryder sig om, mens krigen i Mali drejer sig om at kæmpe mod noget, som kan få stor - og katastrofal - indflydelse på Europa, Danmark, ja sågar din dagligstue og dit kakkelbord.

Uffe Ellemann sagde det, som jeg og sikkert mange andre længe har tænkt: Når man ser på det store billede, må man nogle gange acceptere at vælge side med ledere/regimer, som langt fra er demokratiske suksedrenge, endsige stuerene. Man må f.eks. nogle gange leve med at holde liv i diktatoren, hvis alternativet er den ene befolkningsgruppes rædselsregime over en anden, eller hvis et nyt regime må forventes at ville angribe os selv.

M A L I
I 1998 undersøgte det amerikanske Pew Global Attitudes Project befolkningernes holdning til homoseksuel adfærd i 45 lande. I Mali mente 98 % af de adspurgte, at samfundet ikke bør acceptere homoseksuel livsstil. Det var det højeste antal "negative" tilkendegivelser i de 45 undersøgte lande. Mali er således langt fra en lysende stjerne i kampen for LGBT rettigheder,  men hvis de islamistiske fundamentalister fra Al Qaeda og andre grupper får lov til at etablere deres rædselsregime, så er mulighederne for at ændre på tingene tabt for al overskuelig fremtid.

I det år, der er gået, siden den malisiske regeringshær fuldstændig tabte kontrollen med landets nordlige halvdel, er der indført den strengest mulige udgave af sharia-lovgivning. Utro piskes, og tyve får hugget hænderne af. Kun mit overlevelsesinstinkt forhindrer mig i at forestille mig, hvad man mon gør med eventuelle LGBT aktivister. Jeg husker stadig historien om de afghanske bøsser, som blev henretter ved, at man lod en bulldozer vælte en mur ned over dem.  Billederne fra hængninger af bøsser i Iran er et andet ubehageligt billlede fastbrændt på nethinden.

Spørgsmål
I sidste ende bringer disse tanker mig frem til et par ganske ubekvemme spørgsmål:

* Er det vigtigere, at beslutningsprocessen foregår demokratisk, end at de tagne beslutninger bliver de rigtige?

* Er demokrati vigtigere end alle andre menneskerettigheder tilsammen?

* Er demokrati og Islam virkelig hinandens diametrale modsætninger, sådan som ekstremisterne vil have os til at tro?

* Skal vi som LGBTer altid føle solidaritet med andre mindretal, blot fordi de er mindretal? For tro mig - de mest ekstreme islamister er i mindretal, selv i de mest islamistisk anlagte lande.

* Hvordan undgår man, at demokrati bliver til flertalsdikatur i nybagte "demokratier".

Og glem så ikke, at hvis et flertal på verdensplan kunne tage beslutninger og føre dem ud i livet, ville homoseksualitet være forbudt, kvinder ville have langt færre rettigheder og mange andre af de dagligdags ting, vi i Europa og den øvrige vestlige verden betragter som indlysende rettigheder, ville være tabt.

De kristne kan også
Til slut må jeg for god ordens skyld bemærke, at jeg er mig smerteligt bevvidst, at LGBT-rettighederne er trængt af mange andre grunde end de islamistiske terroristers hærgen. Her tænker jeg især på, hvordan fundamentalistiske kristne kræfter fra især USA har haft held til at forpeste stemningen mod homoseksuelle i mange afrikanske lande, specielt Uganda. 

I det hele taget kan jeg ikke komme i tanke om nogen form for religiøs fundamentalisme, som kan forenes med kampen for menneskers ret til at følge deres medfødte tilbøjeligheder, ligesom nationalisme og LGBT-rettigheder sjældent føles ad ret længe ad gangen.

NB!

Klummer på XQ28 er på ingen måde udtryk for sitets redaktionelle linje.

Klummer står helt og holdent for skribentens regning og ansvar.

XQ28 kan således ikke stilles til ansvar for meninger, oplysniger eller andet, som bringes til torvs i klummerne.

Tjek os ud

Blog

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar