Er LGBT miljøet ved at knække over i Amerika og hvad med Danmark?

Af Josh Christensen 29. juli 2015

Da man den 28. Juni i år fejrede en af de mest historiske New York Pride events i årtier, blev der også lagt mærke til noget andet end blot den fede fest. Man lagde også mærke til, at miljøet måske er ved at splintre.

New York Pride Week er et af de store pride events i verden og af typen, man bare skal have besøgt en gang i livet. Hvert år afholdes der Dance on the Pier, som er en kæmpe fest fyldt med unge hvide mænd, og i år var hovednavnet ingen ringere end Arianna Grande. Festen har et stort budget og har alt hvad en fest behøver - alkohol, laserlys, fyrværkeri, masser af halvnøgne go-go dansere og en entrepris på $80, men det stopper ikke de næsten 10.000 deltagere. 

I år var der dog en ting, som nogle af deltagerne lagde mærke til men måske ignorerede. På den anden side af Hudson River fandt der nemlig en mindre fest sted. Unge hjemløse queers, homoer, biseksuelle, transkønnede, ciskønnede, drenge, piger og alle racer havde samlet sig for at drikke, synge og spille... kort!

Begge fester fejrede de kampe og sejre, LGBT miljøet har vundet i de seneste årtier, men alligevel skriver flere amerikanske medier, at Arianna Grande koncerten og dens deltagere var ekstremt malplacerede på stedet, og der er måske noget om snakken for i mange år har netop Hudson River området været tilholdssted for de tusinder af hjemløse LGBT-unge i New York, Hudson River Piers er stadig hjertet af LGBT miljøet, men det er i de senere år især blevet kendt for de unge hjemløse - især unge sorte queers.

Man diskuterer nu, om miljøet er ved at splintre, at hvor nogle nu har fået det, de ville; ægteskab, diverse skatteligheder/rettigheder/fordele, fjernet DOMA (Defence of Marriage Act), så er det ikke hele miljøet, der har nydt godt af disse sejre. Vi ser noget lignende i Danmark: Vi har vundet en masse sejre, men er vi virkelig ligestillet? Føler alle LGBT'ere i Danmark, at de har nydt godt af sejrene? 

Homovielser er en sejr, ingen tvivl, men det er en sejr for kærligheden, ikke for de unge LGBT'ere i USA. For ægteskab betyder interpersonal stabilitet, en økonomisk sikkerhed og en større respekt ude i samfundet, men disse ting mangler de unge hjemløse stadig. De bor på gaden, de bliver stadig set ned på og mishandlet, og de har ingen økonomisk sikkerhed, hvis de da overhovedet har sikkerhed. Nej, de mange sejre har mest været til fordel for homoseksuelle mænd i middelklassen og overklassen,  mens de transkønnede, de farvede queers og de hjemløse queers er blevet ladt i stikken. Mange nævner, at det er som om LGBT-miljøet pt. kun interesserer sig for, hvordan de hvide, ciskønnede homoseksuelle kan få det bedre.

Desværre har man så bare glemt et stort mindretal. F.eks. er over 20% af alle LGBT-unge i USA,hjemløse. Det svarer til, at 40% af alle hjemløse unge i USA tilhører LGBT-miljøet. 58% af disse har været udsat for en eller anden form for seksuelt overfald. 

Kigger man på økonomi, så tjener amerikanske transkønnede mindre end $25.000 .

Kommer det til at leve, så går det heller ikke så godt, 41% af de transkønnede har forsøgt selvmord, 62% af de unge hjemløse queers har forsøgt det, og hele 10 transkønnede er blevet myrdet alene i 2015.

Så alt imens de ciskønnede HVIDE homoer har postet massevis af penge i at kæmpe for Marriage Equality, så har en hel del andre sager været pakket væk eller er blevet glemt. Der har aldrig været flere LGBT unge på gaderne i USA, aldrig har så mange transkønnede været udsat for vold. Det er som om, man efter at have fået nogle rettigheder, pludselig ikke er interesseret i resten af miljøet, og man spørger sig selv, hvad vil det betyde for fremtidens LGBT miljø. 

Vi ser det måske allerede, for hvad er accepteret? Jo, hovedsageligt HVIDE CISKØNNEDE BØSSER, det er dem man ser i film, serier og andre medier. Der er engang imellem en lesbisk eller transkønnet (Ellen Page, Caithlin Jenner eller Laverne Cox) , men oftest er det hvide bøsser som ses. I Greenwich Village har de midaldrende bøsser og lesbiske langsomt skubbet unge ud af området. Man har renset området for det, man kalder "ballademagere", men nogle spørger alligevel, om det ikke bare er en undskyldning for at komme af med dem, som ikke passer ind i et bestemt image. Det er endda kommet så vidt, at man forsøger at skubbe de unge hjemløse væk fra Christopher Street Piers, som ellers har en lang stolt historie for at være sikker havn for unge hjemløse. Nogle mener åbenbart, at det har man ikke længere brug for... Der er jo ikke nogen problemer - See no evil, hear no evil... 

Desværre er der ikke de nødvendige data for at sammenligne med Danmark. Livslinien spørger ikke om seksualitet, men der er en tendens til, at også det danske miljø er ved at splintre, som man især kan se via diverse artikler og blogindlæg på modkraft.dk.

--

Blogs på XQ28 er ikke udtryk for sitets redaktionelle linje.
Blogs står helt og holdent for skribentens regning og ansvar.
XQ28 kan således ikke stilles til ansvar for meninger, oplysninger eller andet, som bringes til torvs i blogs.

Vil du også gerne blogge? 
Så send os en mail på info@XQ28mail.com

Tjek os ud

Blog

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar