Nogen kommer bare i gang i en meget sen alder.. og jeg er en af dem!
Jeg er lige blevet firefyrre og er ikke bange for at sige at jeg netop har fået taget min "mødom".
Altså min Berliner-mødom.
Det er første gang, at jeg som udsprunget bøsse besøger denne fantastiske by, Berlin. Jeg var her som 4-årig, med begge mine forældre, altså før de blev skilt - så det kan næppe tælles med som en oplevelse. Dog husker jeg tydligt, at jeg lagde mine små barnehænder på kogepladen og blev forbrændt noget så frygteligt - det var dog ikke derfor mine forældre blev skilt året efter.
I Berlin som du er
Jeg elsker virkelig den koncentration af HOMO der er i nogen byer i Europa, der hvor mange homoseksuelle er samlet på samme sted. Det kan lidt sammenlignes med en stime sild der står mod overfladen på havet, og man kan se den brusene damp hæves sig fra overfladen - Jeg elsker det virkeligt.
Jeg elsker virkelig også Danmark, for I Danmark er jeg født. Men den koncentration af HOMO oplever vi ikke i Danmark, her har folk mere har travlt med at bitche eller se skævt til hinanden - her i Berlin føles alle ligeværdige på en ubeskrivelig måde. Det er nok en af de mest ærgerlige ting ved at bo i Danmark, og ikke mindst i København.
Det er sjovt, at se at man også her hilser på hinanden, også selvom man ikke kender hinanden. Ja, selv danskere hilser på hinanden - også selvom de aldrig i deres vildeste fantasi kunne drømme om at hilse, når de kommer på Oscar. Men i Berlin hilser de, men det er glemt når vi kommer hjem til Danmark, for her vil alle så gerne holde deres facade. Men hvorfor?
Koncentrationen er kraftig, hvis man indstiller sin Grindr til at kunne se alle, men beholder filtret "online" på. Så har du 300 fyre inden for 200 meter, og vælger man offline/online så kan den lige sniges sig op på 450 meter med 300 fyre. Var jeg hjemme på Amager, kunne min online nå helt 300 kilometer, og om natten helt op til 1100 kilometer. Men i Berlin har man det bare.... Sjovere. I Berlin kan du være som du er.
Bare jeg kunne ændre København..
Lige nu er det vildt
Selvfølgelig er det vildt lige nu, det er Pridetid, og i går kunne vi gå med strømmen mod Brandenburger Tor sammen med 800.000 andre - det var vildt, og det var den vildeste oplevelse. Jeg stod på et tidspunkt på ruten, for at opleve nogle af alle disse fantastiske vogne, og mennesker der gled forbi i en lind strøm af den vildeste kærlighed. Jeg tog billeder, og på et tidspunkt kommer en sødeste fyr masende gennem hans gruppe, og for at give mig et kys.
Jeg kendte ham ikke, men stemningen var der, jeg var der i det øjeblik det skete, mere af den slags, mere kærlighed - kunne det være en opfordring til næste måneds Copenhagen Pride, bryd ud af gruppen kys nogle tilfældige - det giver en bedre stemning.
Jeg vil ikke sige, at jeg er ulykkelig hjemme i København - jeg elsker mit vidunderlige liv, jeg er livsnyder på rigtig mange punkter. Men for en gangs skyld, føler jeg at jeg er et helt homomenneske - hvis man altså kan sige det sådan ;-)
Hvad jeg egentlig vil med denne søndagsblog, tja det ved jeg egentlig ikke - tag til Berlin, før det er forsendt, med livet. Er du på lykkepiller (hvilket jeg ikke er) så kan du undvære dem i Berlin.
Jeg ved, mange tager til Berlin for at slippe hæmningerne løs, kneppe 24-timer i døgnet på alverdens stoffer - det behøver jeg altså ikke.
Jeg har nu oplevet Berlin, og tænker bare.. Hvornår skal jeg afsted igen.
All free men, wherever they may live, are citizens of Berlin, and, therefore, as a free man, I take pride in the words Ich bin ein Berliner.
- John F. Kennedy