© Sister Sledge i Danmark - interviewet i Tivoli 22. juli 2014, Foto Marcel Juul Østergreen

Disco dronninger indtager Danmark

Af Marcel J. Østergreen 24. juli 2014

Der er lagt op til et brag af glitter, glam og disco i verdensklasse, når Sister Sledge indtager Falkoner Salen på Frederiksberg den 5. september. XQ28.dk har mødt pigerne til en sludder om sommer, musik og disco!

De har en menneskealder på bagen som kunstnere. De har skrevet sig ind i musikhistorien som leverandører af soul og disco med grupperne Sister Sledge og Kool & the Gang. Den 5. september danner Falkoner Salen rammen om en stor discofest. Her støves deres største hits af og kendte dj-legender fra 80’erne batler med discoplader fra dengang, vi dansede moderne på natklubber som After Dark og Daddy’s.
 
XQ28.dk har sat to af medlemmerne fra Sister Sledge stævne i et solbeskinnet Tivoli i København. På bordet er der franske kartofler og isvand, og omkring os summer haven af dansk højsommer, candyfloss og forventningsfulde børn. Søstrene Debbie og Joni Sledge byder os velkommen med store smil, og fortæller begejstret om deres kærlighed til Danmark, - og ikke mindst til det danske sommervejr. ”Vores næste koncert er i Sheffield i England, men vi valgte at blive her, ikke mindst på grund af vejret. Her er virkelig smukt,” fortæller Joni og fortsætter ”Vi har lige givet koncert på Færøerne og efterfølgende været ude at vandre, - og Debbie følte sig som Frodo i Hobitten” griner hun. Men Danmark blev valgt til et par afslappende feriedage inden koncertturen fortsætter.
 
Den 5. september giver pigerne koncert i Falkoner Salen på Frederiksberg, hvor alle de velkendte discohits som ’Lost in Music’, ’We are Family’ og gennembrudshittet ’He’s the Greatest Dancer’ kan opleves. Dan Rachlin er vært og deltager selv senere på aftenen i dj-battle med blandt andre Joachim Hediger og Tino Thorsøe. Netop den 5. september er weekenden efter den københavnske Gay Pride, som det ifølge Debbie og Joni er vigtigt at støtte op om. ”Endnu et event, hvor alle frit kan danse og elske præcis hvem de vil, - og blive accepteret. Det er præcis hvad disco og dans står for! Det er det ,vores musik står for!”  fortæller Debbie, mens Joni tilføjer ”Det er meget smukt, og vi synger faktisk i en af vores sange ’behind every mountain is a rainbow’ (bag hvert et bjerg er der en regnbue, red.).”
 
Når Debbie og Joni selv smider en plade på grammofonen, er det fortrinsvis soul. Helst alle de store legender som Smokie Robinson, The Supremes, Marvin Gaye og Stevie Wonder og mange andre. Debbie og Joni brugte meget tid hos bedsteforældrene, der lyttede til religiøs og klassisk musik, mens deres tanter, fætre og kusiner mere lyttede til populær soulmusik. Selvom soul- og motown-legenderne ligger højt på Debbie og Jonis personlige hitlister, så kan nyere soulnavne som Beyonce, Rihanna og Pharrel Williams også sagtens stå distancen. Kærligheden til musik skinner tydeligt igennem, og der opstår også hurtigt problemer med at vælge, da jeg beder Debbie og Joni sætte tre sange sammen, der skal udgøre et ’Livets Soundtrack’. ”Åh jeg elsker en sang Debbie synger, der hedder ’Let’s go On Vacation!’” griner Joni mens Debbie selv hurtigt slår fast, at ’Lost in Music’ og ’We Are Family’ i hvert fald udgør de to andre pladser. Herefter bryder hun spontant ud i sang, der får forbipasserende is-spisende børnefamilier til at stoppe op og lytte med.
 
Ordet Disco får de fleste af os til at tænke på glitter, plateu-sko og farvestrålende kostumer, for slet ikke at tale om iøjefaldende frisurer. Måske så iøjefaldende, at nogle af dem burde skrives i glemmebogen. ”Uha uha, jeg kunne godt have undværet Mikrofon-håret,” fortæller Joni grinende – dog uden at møde den store opbakning fra Debbie, der var ret tilfreds med netop den stil. ”Debbie og Kim lignede næsten træer, - høje og slanke med enormt afrohår” fortæller Joni grinende. ”Så ville jeg hellere af med ’frikadellerne’” tilføjer Debbie. (Disco-udgaven af den frisure Prinsesse Leia har i filmen Star Wars, red.)
 
Meget er opnået igennem Sister Sledges og Kool & the Gangs karriere. Samlet set er det blevet til over 70 millioner solgte plader på verdensplan, en stor bunke evergreens, der stadig spilles flittigt i radioen og senest en stjerne på Hollywoods berømte Walk of Fame. Også på det personlige og menneskelige plan er meget opnået: ”Kærlighed til hinanden, til vores familier og til Gud. Vigtigst af alt er dog, at vi stadig har hinanden” fortæller Debbie, der elsker at arbejde sammen med familien, selvom det til tider kan give kurrer på tråden. ”Men sådan er det jo med familie” fortæller hun. ”Vi har også udviklet os kolossalt på det musikalske plan” tilføjer Joni. ”Vi har oplevet hele verden sammen. Alverdens musik og kulturer. Det betyder alverden for, hvordan vi lever og arbejder i dag”  slutter Debbie og Joni.
 
Efter koncerten i Falkoner Salen den 5. september afholdes der officielt afterparty på Park Nightclub. Billetter hertil skal købes separat via billetnet.dk.
 

Tjek os ud

Interviews

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr