Foto Screenprint Youtube

En mere moden Tim Schou

Af Tejs O. T. Lindhardt 12. juli 2016

Det er blevet til en mere moden og knap så heroisk og bombastisk TimSchou, som vi måske kender fra tidligere. Tim er klar med den uofficiellemusikvideo "Novocaine".

Det er vist ingen hemmelighed, at vi de sidste par år har fulgt med på sidelinjen i Tim Schou's spændende karriere, efter han flyttede til udlandet. Ja, den Tim Schou der var frontfigur i det danske band A
friend In London, den Tim med den helt fantastiske sangstemme. Sidste søndag, var han ugens "Instagram to Follow", fordi vi mener at han er værd at følge.

Man kan selvfølgelig også følge Tim på andre sociale medier, som f.eks. Facebook. Her lagde han forleden en ny video ud. Ikke sådan en officiel video, men mere en så man kan se hvad han i øjeblikket går og roder med.

Videoen hedder Novocaine, Se den her

Vi spurgte Tim Schou, om han kunne fortælle mere om sin nye video.

Novocaine er et stof givet til mennesker, så de ikke kan føle smerte, så kan man jo læse mere på Wiki, hvis man vil det.

Selve videoen er et såkaldt "onetake" og skudt på mindre end 3 timer, med 2 professionelle balletdansere som bl.a. spiller med i "The Great Gatsby" med Leonardo DiCaprio. Jeg har længe villet have netop de her to
piger med i et projekt og her med Novocaine, virkede det endelig. For mig virker de næsten som to engle, der passer på mig, men som alt anden kunst kan jeg godt lide at holde tingene åbne for beskueren og
lytteren. Så værsgo' at fortolke.

De fleste husker dig fra AFIL-tiden (A Friend In London), men hvad er der sket siden brudet med gruppen, og har musikken ændret sig?

Ligesom jeg selv er vokset som menneske, er min musik også vokset. Musikken og jeg er gået hånd i hånd som to gode folkeskolevenner. Vi har passet på hinanden, og til tider har vi været de eneste vi,  har haft. En
ensom rejse, men også en af de mest lærerige nogensinde. Brudet med AFIL har tvunget mig ud i at blive en bedre sangskriver og til at klare mig på egen hånd, så man kan nærmest sige at brudet, selvom jeg ikke
var meget for det, har gjort mig til den musiker og sanger jeg er i dag.

Hvordan musikken har ændret sig, synes jeg, igen, man selv må sætte ord på. Jeg tror den er blevet mere moden og knap så "heroisk" og "bombastisk." En smule mere ind til benet, skrøbelig og ærlig.
Ihvertfald hvis vi snakker en sang som Novocaine. Alt det andet, I ikke har hørter, er ret så bredt. Mere om det i næste interview. ;)

Og det interview holder vi dig op på om noget tid :-)

Du bor i dag i Californien. Hvordan er livet over-there - er det hårdere at være musiker der, frem for Danmark?

Jeg har arbejdet i Los Angeles siden 2012 og har boet i Californien et halvt års tid hvert år de sidste par år. Der er højt til loftet og overblikket, jeg får her, er uvurderligt. Udsigten over byen fra
bjergene er selv den største drømmer værdig.

Om det er hårdere at være musiker i Californien end Danmark? Der vil jeg egentlig gerne med det samme bare påpege at det på ingen måde er hårdt at være musiker, hvis man brænder så meget for det som,  jeg gør. Jeg lever i en drømmeverden hvor,  jeg har al den frihed jeg kunne drømme om til at lave præcis det, jeg elsker. Så jeg er meget taknemmelig for den mulighed. Jeg bliver også tit spurgt om, hvor jeg føler mig mest hjemme.

Svaret er, at jeg ikke bekymrer mig så meget om, hvor jeg er henne i verden. Pt. arbejder jeg mest i Stockholm, Berlin og Los Angeles og jeg har det sådan, at hvis jeg arbejder sammen med gode mennesker omkring mig, og jeg har et instrument og noget at skrive med og på, så føler jeg mig hjemme. Jeg er en meget heldig, lille, hårdtarbejdende lyshåret dreng fra Stevns, der er vokset op som blommen i et æg med verdens bedste mor, far og storebror og iøvrigt bare en fantastisk kernefamilie. Den trygge opvækst har gjort mig frygtløs, og det her liv er blevet til mere, end jeg nogensinde har været i stand til at drømme om.

Vi, kan rigtigt godt lide den nye video "Novocaine", men hvornår kommer der egentlig et nyt album fra dig?

Det ved jeg ikk :) - men dejligt I gider vente. Jeg lover at fortsætte det "hårde arbejde" lige indtil det er der. Og så bliver det først rigtig sjovt. Tak til alle derude der følger med på et eller andet plan.

Jeres støtte betyder alt.

 

 

Tjek os ud

Interviews

Annonce
Tivoli Food Hall

Tivoli Food Hall – en ny epoke

En ny epoke i Tivolis historien –det er netop hvad den nye Food Hall bliver når den for alvor slår dørene op d...

Med den nye Food Hall på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade er Tivoli godt på vej ...

Så skal der Cruises..

Oslo færgen, Oslobåden, en tur med DFDS – nordmændene kalder den “Danskerbåden". Ja, kært barn mange navne. ...

Der findes vist ikke noget nemmere end at tage en tur med Oslobåden. Det skulle da lige være at bl...

De fire oplagte medvirkende i Halfdan Rasmussen forestillingen på Nørrebro Teater.

Teaterleg med Halfdans vid

Nørrebro Teater har taget Halfdan Rasmussens digtsamlinger Tosserier og blandet dem til en spøjs teaterleg - d...

11. dec
Hele holdet har godt fat i Liva Weel i den nye forestilling om revydivaen på Folketeatret.

Formidabelt portræt af en stor kunstner

Folketeatrets Liva-kabaret er en hyldest til den kompromisløse kunstner der søger den totale frihed og dermed ...

8. dec
Alle medlemmerne i det nye fascinerende familiedrama på Husets Teater.

Intenst familiedrama

Ankomst.Afsked af Jens Albinus er et yderst velspillet og interessant skuespil om en splittet familie der tvin...

7. dec
Hele holdet af skuespileelever i Lysistrate på Odense Teater.

Stive pikke og våde kusser 

Aristofanes' klassiske græske komedie Lysistrate forvandlet til middelsjov julefrokost-impro af skuespilelever...

4. dec