FotoTejs Lindhardt

Lækkerier i København tæt på en Michelin stjerne

Af Tejs O. T. Lindhardt 13. juli 2014

København er en fantastisk spiseby med masser af restauranter, og nye popper hele tiden op. Dog har mange for vane, at tage det sikre og dermed besøge de samme igen og igen, i stedet for at prøve noget nyt.

FAKTA

Adresse:
Borgergade 17F,
1300 København K

Åbningstider:
Man - Fre 8.30 - 17.00*

* Torsdag til 21.30

Lør - Søn 11.00 - 17.00

Web:
cafelaekkerier.dk

Her på XQ28 er vi altid friske på at prøve nye såvel som gamle, etablerede spisesteder. Der findes mange restauranter i København, men ikke alle er lige gode. Der er langt mellem de virkeligt gode, og der findes klart flest af de dårlige, middelmådige eller bare "okay" restauranter. Derfor bliver man specielt glad, når man støder på små unikke perler som f.eks. Lækkerier i Borgergade.

Restaurant Lækkerier er langt fra ny; den åbnede nemlig i sommeren 2011 og fik med det samme stor succes. Længe havde jeg hørt fra venner og bekendte, at jeg burde besøge Lækkerier, og nu var tiden kommet!

Keep it simple
Man skal aldrig bedømme et sted ud fra udseendet alene, men udefra ser restauranten meget simpel ud, og mottoet må næsten være Keep It Simple. For det er simpelt! F.eks. er der ikke to ens borde, stole eller for den sags skyld tallerkener, og der hænger papirsposer på lamperne, men det hele har bestemt en vis charme.

Er der noget stedet er kendt for, så er det superlækre og velsmagende sandwich, salater og ikke mindst de overdådige, syndige og hjemmelavede kager.

Man bliver så glad
Den eneste dag på ugen, hvor der er længe åbent, er torsdag. Her er der så til gengæld åben til 21.30. Torsdag er dagen, hvor man skal komme, og smage deres Chili Con Kalv. Da vi ankom ved 18-tiden, sad der én person i restauranten. Der var små borde, et enkelt 4-mands og ellers 2- og 3-mands borde og så en lang bordplade placeret ved vinduet, hvor de travle lige kunne sidde og kigge ud, mens de hurtigt fik spist sig igennem en hjemmelavet sandwich eller dagens ret.

Da vi kommer ind, bliver vi budt velkommen af en fyr der hedder Kristian.  JO, der er sørme ham fra Vanish TV reklamen, og han er lige som på TV: glad og smilende mens hans arme køre rundt, og han er klar til at fortælle hvad vi kan få. Vi hopper straks på dagens tilbud, Chili Con Kalv til 169,- kr. Det er en fast torsdagsmenu, hvor et glas vin samt kaffe og kage er inkluderet i prisen. Så kan det vist ikke fås billigere.

Vi placerer os ved vinduet, og der går ikke mange øjeblikke før det vælter ind med gæster, og pludselig er hele restauranten fyldt, så resten må tage lækkerierne som take-away. Kristian forklarer, at der selvfølgelig er nye gæster men også nogle faste, der kommer hver torsdag for at få den berømte Chili Con Kalv. Det er nemlig den samme menu hver eneste torsdag.

Skal jeg være helt ærlig, så kan jeg godt forstå det. Jeg er normalt ikke til Chili Con..., alle de bønner og meget lidt kød, men her er det store flotte stykker af mørt og velsmagende kalvekød, stykker af peberfrugt, og selvfølgelig også af chili. Til retten får du en bunke ris, og jeg må sige, det er den bedste Chili Con Kalv, jeg har smagt. Som man siger i Michelinstjerne-sprog, så er det absolut en restaurant der er værd at rejse efter.

Det med Michelinstjerner er nu ikke så sært, for en af indehaverne er nemlig kokken John Lesley, der har arbejder på Michelinrestauranter i København som Era Ora og Acquamarina. Faktisk ligger en Michelin restaurant i samme gade som Lækkerier, som hedder Clou

Vi anbefaler
Restauranten Lækkerier i Borgergade er bestemt en af de unikke perler, som København gerne måtte have mange flere af. Det er absolut værd at gå i Borgergade: en stille og rolig restaurant, hvor man kan nyde maden indenfor såvel som ude. Er man trist, når man kommer, så er man bestemt glad, når man forlader stedet, i humøret såvel som i pengepungen. Betjeningen kan der absolut ikke sættes en finger på; den er smilende og glad, og man bliver ikke ruineret af at spise der.

Så gå trygt i Borgergade, for her ligger Lækkerier og venter.

 

Tjek os ud

Gourmet Guide

Annonce
Tivoli Food Hall

Tivoli Food Hall – en ny epoke

En ny epoke i Tivolis historien –det er netop hvad den nye Food Hall bliver når den for alvor slår dørene op d...

Med den nye Food Hall på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade er Tivoli godt på vej ...

Så skal der Cruises..

Oslo færgen, Oslobåden, en tur med DFDS – nordmændene kalder den “Danskerbåden". Ja, kært barn mange navne. ...

Der findes vist ikke noget nemmere end at tage en tur med Oslobåden. Det skulle da lige være at bl...

De fire oplagte medvirkende i Halfdan Rasmussen forestillingen på Nørrebro Teater.

Teaterleg med Halfdans vid

Nørrebro Teater har taget Halfdan Rasmussens digtsamlinger Tosserier og blandet dem til en spøjs teaterleg - d...

11. dec
Hele holdet har godt fat i Liva Weel i den nye forestilling om revydivaen på Folketeatret.

Formidabelt portræt af en stor kunstner

Folketeatrets Liva-kabaret er en hyldest til den kompromisløse kunstner der søger den totale frihed og dermed ...

8. dec
Alle medlemmerne i det nye fascinerende familiedrama på Husets Teater.

Intenst familiedrama

Ankomst.Afsked af Jens Albinus er et yderst velspillet og interessant skuespil om en splittet familie der tvin...

7. dec
Hele holdet af skuespileelever i Lysistrate på Odense Teater.

Stive pikke og våde kusser 

Aristofanes' klassiske græske komedie Lysistrate forvandlet til middelsjov julefrokost-impro af skuespilelever...

4. dec