Et afbud blandt bøsser

Af Tejs O. T. Lindhardt 4. februar 2018

Uanset om det er forår, sommer, efterår eller vinter så er Gran Canaria altid et hit. Vi tog en afbudsrejse med et af Danmarks ældste rejsebureauer, Spies rejser.

Et afbud forbindes sjældent med noget godt – når man siger afbudsrejse, får de fleste straks et lille smil på læben for det betyder billig ferie.

Vejret er dårligt og der er lange udsigter til sol i denne tid. Selvom det er vinter, har sneen endnu ikke tag i Danmark, men den er på vej, og der er længe til foråret kommer.

Danskerne har omkring 34 ferie- og helligdage fordelt på et ferieår, heraf 25 lovpligtige feriedage og ca. 9 helligdage der falder på hverdage. Så er der selvfølgelig alle de "flittige" der tit arbejder over og på den måde kan spare ekstra ”feriedage” op.

44% af vores læsere tager på mere end 7 weekend/forlænget weekendrejser om året. Der rejses også gerne omkring 3-4 gange hvor det er mere end 1 uges varighed. LGBT+'ere og særligt bøsserne er dem der virkelig giver den gas, bl.a. med afbudsrejser.

Sidder du med følelsen af at trænge til ferie, så er det nok fordi du gør det. Og har du ferie til gode, eller er du god til at flexe på jobbet, så lad det ikke blive ved snakken: Gør noget ved det. Er du en af dem der kan tage ferie med få dages varsel, så er der altid gode muligheder i afbudsrejser. Så hvad venter du på?

På jagt efter den gode afbudsrejse
Trænger du til sol, skal du bare have en billig ferie, er du ligeglad med hvor turen går hen, og er du også ligeglad med hvor mange stjerner hotellet har fordi du kun har brug for en seng at sove i om natten, så bare gå i krig – søg på afbudsrejser på nettet.

Skriver du "afbudsrejser" på Google, kommer der uendelige muligheder op, og det kan virkelig være uoverskueligt at vælge. Vi tog derfor et kig på de store rejsebureauer. Også her er der forskel på hvad man tilbyder. Det anbefales at læse det hele, også det med "småt", så du undgår de store chok. Ikke fordi ferien er dårlig, men du kan opleve at skulle skifte værelse og f.eks. betale for aircondition, transport og Wi-Fi.

Er du til stjerner, og vil du gerne vide lidt om hotellet, så er det nok ikke et uspecificeret hotel du skal vælge. Er man i tvivl,  kan man altid ringe til rejsebureauet.

Er du en af dem der har is i maven, og som tør vente til sidste øjeblik med at bestille ferie, så kan du vælge "Last minut" som absolut kan være spændende og meget billige rejser.

Kun flyet
Man behøver ikke altid vælge en samlet pakke. Rejsebureauer har tit samlet det hele, men du kan også få flybilletten meget billigt på disse sider.

Har du bare et yndlingshotel eller et gay Bed&Breakfast du altid bor på, så er oneway flybilletter også værd at overveje.

Hvis man køber one way billet er turen mod rejsemålet næsten altid billigere end hjemrejsen. Den slags overvejelser er du fri for hvis du køber en returbilllet, og lige nu kan du få en sådan til Tenerife hos Spies for 499kr. Der er virkelig en del at spare, men husk at holde øje med om du er i færd med at købe det ene eller det andet. 

Det ender altid med en "Lilly"
Som brudekjolefirmaet Lillys slogan siger "Det ender altid med en Lilly". Med det det mener jeg at uanset hvor mange destinationer der findes, så har vi for vane at vælge det trygge. Så er der tale om et hurtigt afbud til 25 grader og sol. Så vælger vi ofte den spanske ferieø, Gran Canaria. Vi skal ikke tænke så meget, vi kan køre på rutinen, og vi ved hvad vi får.

"Sommeren" på Gran Canaria ligger mellem juni og november med temperturer mellem 24 og 27 grader. Resten af tiden er der 21-22 grader. Da vi var afsted i slut februar sidste år, lå temperaturen på mellem 25 og 31 grader. Halleluja – og så i februar.

På Gran Canaria med Spies rejser
Som gammel medarbejder på Hotel Mercur har jeg arbejdet i Spieskoncernen. Dengang betalte man som medarbejder 10% af rejsen og kunne få en gæst med til 40%, så det var bestemt ikke afbudsrejser man valgte dengang.

Da vi kiggede på Spies hjemmeside, fandt vi den meget overskuelig når vi taler om afbudsrejser. I skrivende stund har Spies rigtigt mange afbudsrejser og prisen svinger fra 2049 kr. for en uge og opefter. Og så går turen til Gran Canaria, Las Palmas.

Vores uge skulle tilbringes på det 4-stjernede hotel SENTIDO Gran Canaria Princess. Superlækkert værelse med egen stor balkon og stor seng. Hotellet ligger centralt placeret i Playa del Inglés, kun 10 minutter fra Yumbocentret. Man har ikke været på Gran Canaria hvis man ikke har været i Yumbo Centret og besøgt den danske bar Meicker.

Der er nu noget ved at tage fra 4 danske grader til 31 spanske. Og så ligger det kun lidt over 5 timers flyvetur fra København. Spies byder på det hele: Man stiger ombord i flyet, og før man ved af det, står man og tjekker ind i receptionen – og så skal der elles skiftes til shorts og en solcreme der passer.

Vil man ligge og flyde ved poolen hele dagen, eller vil man tage en rundtur på Gran Canaria, så kan man tage et af Spies guidede ture.

For små 300 kr. tog vi f.eks. en rundtur på øen hvor vi så det hele. Man kan også vælge en kameltur hvis man er til den slags.

Så er man jo rigtig charterturist. Flere homoer jeg kender, tager til Gran Canaria 3-4 gange om året. Og så har man måske ikke brug for at se øen, men brug for øl og solbadning.

De gode råd
Der findes masser af gode råd på nettet, så søg på afbudsferie. Vi søgte og fandt Spies rejser. Så der skulle ikke mange overvejelser til før vi tog afsted. Vi fik den mest fantastiske hjælp af guiderne.

Så vi kan sige: At rejse er at leve – spring ud i det og husk Visakortet.

Tjek os ud

Rejseguide

Annonce

Turen går... med Interrail 

Har man ikke har travlt, er det at rejse med tog noget af det smukkeste, og med DSB Interrail kan man hoppe af...

Der er vist ikke nogen rigtig eller forkert måde at bruge en interrail-billet på. Som DSB selv skr...

Turen går til Oslo 

Oslo ligger bogstaveligt for ens fødder når man tager DFDS “Oslobåd". Fra luksus til luksus – de næste 48 ti...

De fleste vælger desværre flyet når de skal til Oslo, dels fordi det er billigt, dels fordi ...

Årets tre charmerende medvirkende i Ganløse Revyen, Camille Rommedahl, Martin Knudsen og Liselotte Krogager.

Varm og charmerende aften i Ganløse

Der er altid en helt særlig stemning på Ganløse Kro når man sidder bænket ved de lange borde og skel se revy. ...

18. jun
Generator på Takkelloftet er denne gang en lidt bleg omgang - en af undtagelserne er balletten Kejser af Alessandro Sousa Pereira.

Generator i tomgang

Dansk Danseteater præsenterer den nyeste omgang Generator, som er tænkt som en præsentation af nye og inspirer...

27. maj
 

MOR og FAR SIDDER I GRØFTEN

Et godt firkløver 

Uhyggeligt god underholdning i Tivoli – en sikker klassiker med Peter Frödin, Mia Lyhne, Anders W. Berthelsen ...

24. maj
Der er slag for skillingen i Det Kongelige Teaters Røde Orm i Ulvedalene - her med en på alle måder slagkraftig Andreas Jebro i centrum i titelrollen.

Flot Vikinge-spektakel

Det Kongelige Teater præsenterer med Røde Orm et farverigt og folkeligt vikingespil i Ulvedalene . 

24. maj