Copenhagen
Pride er klar til at flytte ind i det tidligere Dansk Design Center på H. C.
Andersens Boulevard 27.
Copenhagen Pride skal flytte men ikke som en del af regeringens ”udflytningsplan”. Dette er helt frivilligt, og priden flytter kun ca. 500m for at komme til større lokaler. Fra i dag har de adresse på den fine H. C. Andersens Boulevard 27, det gamle Dansk Design Center.
Her får Copenhagen Pride, Pan Idræt og Happy Copenhagen hovedkvarter i forbindelse CPH2021 når København i 2021 er vært for både World Pride og EuroGames.
Nogle steder på internettet står der at der i 2021 også er EuroPride i København. Det hænger sådan sammen at EuroPride simpelthen aflyses i år hvor der er World Pride i en europæisk by.
Senere i dag er de nye lokaler rammen om en reception hvor Copenhagen Pride fremlægger program for hvad der sker til dette års Copenhagen Pride. Pan Idræt fremlægger også sit efterårsprogram.