Sexafhængighed betragtes nu officielt som en mental sygdom – i hvertfald hvis man spørger Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Sexafhængige personer kendetegnes primært ved at de dyrker overdrevet meget sex og har svært ved at styre deres trang til sex. Ifølge WHO’s egen defintion er man sexafhængig hvis man over en længere periode ikke formår at kontrollere intense og tilbagevendende seximpulser eller trang til sex hvilket resulterer i en ensformig og gentagen seksuel adfærd. For at få stillet diagnosen sexafhængig skal man udvise symptomerne i mindst seks måneder.
Doktor Valerie Voon, neuropsykiater ved Cambridge Universitet, kalder beslutningen om at klassificere sexafhængighed som mental sygdom fpr et skridt i positivretning. Hun mener det gør det muligt for folk at komme frem og indrømme, at de har et problem.
Ens hjerne er afhængig af sex, og man burde søge hjælp hvis følgende kriterier er opfyldt:
(1) Hverdagen er fyldt med tanker, bekymringer og seksuelle fantasier som er umulige at glemme. Det skaber ukontrollérbare impulser, lavet til at tilfredsstille dem. Det seksuelle begær er overdrevet, men manglen på kontrol er dominerende i afhængigheden.
(2) Seksuel impuls kan ikke kontrolleres, forebygges eller stoppes selvom det skaber alvorlige konsekvenser, fare eller fysisk udmattelse.
(3) Man ønsker ikke sex for nydelse eller morskab men for det fysiologiske behov for at mindske ubehaget forbundet med den manglende evne til at kontrollere afhængigheden.
(4) Man har været underlagt gentagen hyperseksuel adfærd eller opførsel i mere end seks sammenhængende måneder. Det er ikke ligesom at have et simpelt behov for en tilfældig flirt i en akut stressperiode.
(5) Den negative effekt er forhøjet. Med fremkomsten af afhængigheden er der en forhøjet skyld- eller skamfølelse. Det ødelægger selvtilliden, giver plads til depression og selvafvisning. Det skaber også følelsesmæssige, familiære- og arbejdsrelaterede afbræk.