Foto Tejs Lindhardt

Pride: Onsdagsprogram og vejr

Af Tejs Ellesøe 15. august 2018

Det gode vejr forsætter - et par byger hvis vi er uheldige.

Det var noget af en fantastisk start Copenhagen Pride fik i går på åbningsdagen. 

Rigtigt mange kom til åbningen, og der var godt gang i debatteltet og på selve Rådhuspladsen.

Silas Holst væltede sammen med The Flamingo Orchestra Rådhuspladsen, og der var generelt en god stemning hele dagen.

Men . . .  priden er kun lige begyndt.

Igen i dag er det debatter, foredrag og meget andet i debatteltet, på Brasserie Royal og Hovedkassen som er Københavns Rådhus.

Vejret i dag

Vejret I dag er med forbehold. Nogle vejesationer siger enkelte byer midt på dagen, men den norske Yr.no og DMI.dk melder om mellem 20 og 23 grader og ingen regn.
 

12:00–18:00 Op til 22 grader, sol/overskyet
18:00–00:00 Op til 23 grader, overskyet

Dagens program 
Endnu en dag, fyldt med debat og fordrag.

Brasserie Royal

Tid: 14.00 - 14.45
Sted: Brasserie Royal
Titel: Bekæmpelse af HIV-smitte: PrEP, TasP og kondomer.

Hvordan bekæmper vi hiv-smitte? I dag er der mange forskellige værktøjer til at bekæmpe hiv. Hvad er deres respektive fordele og hvordan kan vi bruge dem sammen for at passe bedre på hinanden? Kom med til en dialog om hvordan vi bruger de forskellige strategier i en fællesfront mod hiv.

 

Tid: 15.00 - 15.45
Sted: Brasserie Royal
Titel: Transkønnede børn og unge - spørgsmål og svar

Hvad med omklædning i skolen? Og klassekammerater, familie og venner? Hvordan ændrer man navn? Hvad er en binder? Hvor finder jeg ligesindede? Hvor kan jeg læse mere? Her er det muligt at stille spørgsmål og få svar. Der vil være et panel, der kan give svar og mulige løsninger for transkønnede børn og unge ud fra egne praktiske erfaringer.

Debatteltet

Tid:      14.00 - 14.45
Sted:      Debatteltet
Titel:  LGBT+ -seniorer og plejepersonale

Italesættelsen af køn og seksualitet har ændret sig markant siden de nu 70+ -årige var unge og måtte skjule sig. Nogle har været åbne, men går ind i skabet igen. Er plejen indrettet på, at ikke alle er heteroseksuelle og mænd eller kvinder? Hvis man ikke kender til de forhold, som gælder for LGBT+ -seniorer, så er det vanskeligt at give den rette opmærksomhed og pleje. Hør, hvordan seniorerne vil kunne trives. 

Tid:      15.00 - 15.45
Sted:      Debatteltet
Titel:     Drag i priden

Da pride bevægelsen blev grundlagt i kølvandet på Stonewall-uroligheder var transpersoner og drags centrale drivkræfter. Også i Danmark var Bøssernes Befrielsesfront kendetegnet ved en leg med kønsudtryk. Her var aktivisterne mænd i kjoler, der marcherede gennem byen og således skubbede ved forståelsen af køn og seksualitet. Spørgsmålet er om vi er faldet af på den? Er priden blevet for CIS-kønnet? Ved panelet vil lokale drag queens diskutere hvorfor drag er mere end lipsync og høje hæle og hvorfor, der er et behov for drags i priden. Chantal al Arab vil føre jer gennem debatten med nogle af Københavns mest populære drags queen som deltagere.

Tid:      16.00 - 16.45
Sted:      Debatteltet
Titel:  Ulighed i sundhed blandt KsK

Der er høj ulighed i sundhed og overdødelighed blandt LGBT-personer, især blandt kvinder, der har sex med kvinder. Hvad kan vi gøre for at mindske ulighed i sundhed? Hvordan bryder vi de barrierer kvinder, der har sex med kvinder møder? Hvad er der sket siden sidste års debat? Kom og deltag i debatten. 

Tid:      16.45 - 17.00
Sted:      Debatteltet
Titel:     Brush-Up

Hvad er køn og normer? Hvad er seksualitet og seksuel orientering? Hvem dækker LGBTQIA+ forkortelsen over? Kom og lær noget nyt om LGBTQIA+, køn, normer og seksualitet eller få din viden genopfrisket i et hurtigt og letspiseligt format. 


Tid:      17.00 - 17.45
Sted:      Debatteltet
Titel:     Ensomhed, skam og upassende adfærd

Eksklusion fra fælleskaber er ofte ledsaget af skam over at føle sig upassende. Mange LGBT+-personer oplever ensomhed, som i de værste tilfælde kan føre til selvmord. LGBT Danmarks rådgivning inviterer til dialog om ensomhed blandt LGBT+-personer og undersøger hvordan følelser af skam og upassendehed kan præge et liv som LGBT+-person. 


Tid:      18.00 - 18.45
Sted:      Debatteltet
Titel:  Partier til Pride - Billig PR?

Igennem de sidste mange år har det for de fleste partiers vedkommende været selvfølgeligt at deltage i Copenhagen Pride. Men styrker det kampen, giver det politikere og partier mulighed for at brande sig selv som tolerante og fremme i skoene eller findes sandheden et sted i mellem? Kom til debat om partiers deltagelse i Priden.

 

Tid:      19.00 - 19.45 
Sted:      Debatteltet
Titel:     Skam dig!

Sammen med lovgivning og forfølgelse er skammen et af de mest effektive midler til undertrykkelse af den fri seksualitet og den fri kønsidentitet. Det er skammen, der forhindrer den personlige frigørelsesproces, og det er skammen, der er den sidste og sværeste forhindring. Hvordan virker skam, hvor kommer den fra og hvordan slipper vi af med den

Hovedkassen
 

Tid:      14.00 - 14.45
Sted:     Hovedkassen (Rådhuset) 
Titel:     Ordet er dit!

Hvordan lyder din rettighedstale anno 2018? Denne workshop går på opdagelse i, hvad taleskrivning som redskab kan bruges til, og hvordan taler kan skabe rum for forandring og bruges til at sætte fokus på LGBT+ personers erfaringer og rettigheder. Workshoppen bliver afholdt af musiker og LGBT+ aktivist Karina Willumsen som er en del af det socialøkonomiske kommunikationsbureau SIVIL

 

Tid:      15.00 - 15.45
Sted:     Hovedkassen (Rådhuset) 
Titel:     Ikke heteroseksuel – men hvad så?

Mennesker er varierede væsener, og seksuel og romantisk orientering væver sig ind i hinanden på forskellige måder; ikke bare homo og hetero. Bi+; pan; flydende; aseksuel og biromantisk; biseksuel og homoromantisk …  Plus mange variationer. For at lære sig selv at kende kan det være en fordel at vide om flere begreber. Er det også vigtigt at møde andre, man kan spejle sig i? Og hvordan er mulighederne for det i dag?


Tid:      16.00 - 16.45
Sted:     Hovedkassen (Rådhuset) 
Titel:     LGBT-historie

Danmark har gode historier at fortælle når det kommer til LGBT-personers forhold. Registreret partnerskab, Lili Elbe, afskaffelse af transkønnethed som psykiatrisk diagnose, Pornografiaffæren i 50’erne, den grimme lov, lesbisk separatisme, for blot at nævne nogle. I dette foredrag vil Peter Edelberg, der er historiker med speciale i seksualitetshistorie, fortælle om dansk LGBT-historie, og lægge op til debat om hvad vi vil med historien.

Tid:      17.00 - 17.45
Sted:     Hovedkassen (Rådhuset) 
Titel:     Mangfoldighed og hverdagen for transkønnede børn 

Der er mangfoldige politikker for mangfoldighed og inklusion, men inkluderer de også transkønnede børn? Hvordan betragtes kønsidentitet, mangfoldighed og inklusion? Hvordan udmønter det sig i praksis? Hvilken betydning har det i hverdagen for transkønnede børn og unge? Og hvordan kan vi gøre det bedre? 


Tid:      18.00 - 18.45
Sted:     Hovedkassen (Rådhuset) 
Titel:     Femshame, sexkultur og grindr

Grindr, andre hook-up apps og bylivet danner rammer for meget af lysten blandt mænd, der har sex med mænd. Krops- og sexidealer bunder i maskulinitet og femininitet i mænd ses ofte negativt. Hvordan står det egentligt til med femshame blandt mænd, der har sex med mænd og hvordan påvirker det sex- og datingkulturen? Kom og deltag i  debatten.


Tid:      19.00 - 19.45
Sted:     Hovedkassen (Rådhuset) 
Titel:  Minoritetsstress

LGBTQ’ere oplever væsentlig mere diskrimination, stigmatisering, mobning i forhold til resten af befolkningen. Derfor er der mange, der ikke opsøger hjælp- folk der identificerer sig med LGBTQ befolkningen er vant til at blive misforståede, og er derfor blevet opgivende. Nogle tør ikke gå til lægen, selvom de har en knude i brystet eller testiklerne der burde undersøges, og andre LGBTQ’ere får ikke den hjælp de burde, fordi tiden går med at forklare og oplyse om deres ‘anderledes’ livsstil. Disse stigmatiserende oplevelser går også under samlebegrebet ‘minoritetsstress’, som psykolog Karina Kehlet Lins vil uddybe til foredraget.
Oplægsholder: Nina Lildal-Schrøder, psykolog, underviser og foredragsholder

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr