Det er stort, opulent og flot endnu engang på Det Ny Teater til Phantom of the Opera, i den herlige original version fra 1986. , Foto Miklos Szabo
The Phantom of the Opera holder – selv 18 år efter Danmarkspremieren på Det Ny Teater. Denne gang med det måske bedste hold sangere nogensinde.
Titel:
The Phantom of the Opera
Teater:
Det Ny Teater
Spilleperiode.
21. september 2018
- april 2019
Forestillingen synes bedre end nogensinde på Det Ny Teater, selvom premieren måtte have en ufrivillig pause da teknikken drillede i første akt. Vi måtte ud i Det Ny Teaters flotte foyer en ekstra gang, men forestillingen ender alligevel med at være ligeså betagende og bevægende som man husker fra tidligere opførelser,
Denne originaludgave af musicalen, med urpremiere på Her Majesty's Theatre i London tilbage i 1986 hvor den stadig spiller, er et perfekt gesamtkunstwerk af musik, scenografi, instruktion og koreografi. Jeg har set enkelte andre produktioner der har fået lov at fravige originalen, bl.a. på Gøteborgoperaen i sidste sæson hvor de præsenterede en udgave der havde urpremiere på Operaen i Helsinki er par sæsoner tidligere. Den udgave udmærkede sig ved at være musisk overlegen, men den kunne ikke hamle op med originalen iscenesættelsen eller scenografien.
Der er simpelthen noget unikt over den originale version – en genistreg der har erobret publikum over hele verden igennem fire årtier. Man får et præcist og detaljeret tegnet billede af Pariseroperaen i perioden med store, opulente operaforestillinger der som genre betegnes Grand Opera – værker af komponister som Verdi, Gounod, Berlioz og Meyerbeer. Musik som Andrew Lloyd Webber bevidst og kærligt låner fra i sit partitur hvor han har tilsat lidt 80' er lyd og Broadwaymusical. Han formår dog at skabe et helstøbt partitur der må regnes for et af hans bedste, på højde med hvad jeg synes er hans mesterværk, nemlig Sunset Boulevard som vi endnu har til gode at se på Det Ny Teater. Den har kun spillet på Nørregadeteatret i Maribo med Karen-Lise Mynster i hovedrollen, men har været opført på teatret i Lübeck med danske Gitte Henning i partiet.
Ikke kun musikken tegner det flotte genrebillede af Pariseroperaen og tiden i slutningen af 1800-tallet. Maria Björnsons scenografi er en yderst vigtig faktor i opsætningens succes. Hun fanger Le Grand Operas overdrevne stil, og i kostumeringen af balletten får vi levende versioner af Degas malerier.
Opsætningen på Det Ny Teater bekræfter originalens magi. Især fordi den er så godt besat i rollerne at jeg tror det er svært internationalt at finde et bedre hold.
Thomas Ambt Kofoed er en sublim Phantom. Selvhøjtidelig, kompromisløs, sårbar og med en indestængt erotisk besættelse af Christine som jeg ikke har set så tydeligt hos andre før, og som giver forestillingen en nerve og en fortolkning der er meget interessant. Hans udgave af Music of the Night er også en af de bedste versioner jeg har hørt. Sibylle Glosted er en flot klingende Christine og har en forståelse for figurens usikkerhed og styrke. Christian Lund er en smuk Raoul, Carls Christian Rasmussen og Sebastian Harris er sjove som direktørparret. Elisabeth Halling er herlig stram som Madame Giry der styrer balletten, men aftenens stjerne er nok Louise Fribo som primadonnaen Carlotta, med knald i stemmen og en indre fremadbrusende styrke som passer godt til figuren.
Orkestret under ledelse af Per Engström kæler for en masse detaljer i Lloyd Webbers musik og får det absolut bedste ud af partituret. Ensemblet og balletten fungerer også ganske glimrende, så Phantom of the Opera er en af de mest fuldkomne musicalaftener i teatret endnu engang.