Har du et frivilliggen i kroppen, er det måske nu du skal byde ind på at blive frivillig hos Mix Copenhagen. Et plus vil være at du er vild med film.
Selvom der er næsten et år til Mix Copenhagen Filmfestival igen begynder, er der ikke tid til at hvile på laurbærrene. Mix Copenhagen har blandt andet været rundt på barerne for at dele flyers ud.
Kunne du tænke dig at være med på det frivillige hold hos Mix Copenhagen, skal du måske se nærmere her.
Mix Copenhagen er en årligt tilbagevendende LGBTQ+ filmfestival der finder sted i slutningen af oktober - starten af november.
På vej ind i sit 34. år er det en af verdens ældste filmfestivaler for LGBT’ere. Mix CPH afholder events, forpremiere, debatter og meget andet.
SÅDAN ANSØGER DU
Hvis det lyder som noget for dig, så send meget gerne en kort ansøgning HER med de relevante informationer og gerne lidt om hvilke grupper du kunne være interesseret i at være med i. Ansøgningfrist er søndag den 30. december kl. 18. Ønsker MIX at have dig til samtale, får du det at vide senest søndag den 6. januar. Samtaler holdes 7/1, 9/1 og 14/1 mellem kl. 18 og 21. Alle får svar senest d. 21/1.
Læs mere på Facebook