FotoInstagram maruvofficial

Ukraine trækker sig fra Eurovision 2019

Af Elvir Pelešević 27. februar 2019

Det anstrengte forhold mellem Rusland og Ukraine som for alvor blev forværret efter at russerne annekterede Krim i 2014, er også blevet overført til Eurovison-scenen de seneste år. I år har fjendtligheden mellem de to lande ført til at Ukraine netop har besluttet ikke at stille op i Eurovisionen som i maj bliver afholdt i Tel Aviv.

Beslutningen om at Ukraine skal trække sig fra Eurovisionen kommer i kølvandet på et mildest talt skandaløst ukrainsk Melodi Grand Prix. Selv om sangerinden Maruv vandt retten til at forsvare de ukrainske farver i Tel Aviv, blev hun efterfølgende præsenteret for en kontrakt som hun valgte ikke at underskrive. Dermed blev Maruv vraget som Ukraines repræsentant i årets Eurovision.

Kontrakten var udarbejdet af TV-stationen UA:PBC som står for at arrangere ukrainsk Melodi Grand Prix. Kontrakten indebar blandt andet at Maruv skulle aflyse sine koncerter i Rusland og selv finansiere alle udgifter i forbindelse med sin Eurovision-deltagelse. Derudover måtte hun ikke improvisere på Eurovision-scenen, ligesom hun skulle opfylde alle krav og instruktioner fra UA:PBC og ikke måtte tale med journalister uden TV-stationens godkendelse. I tilfælde af overtrædelse af kontrakten ville hun blive pålagt en bøde svarende til omkring 500.000 danske kroner. 

Det der i virkeligheden diskvalificerede Maruv som Ukraines repræsentant i årets Eurovision, var det faktum at hun er meget populær i Rusland hvor hun flere gange har optrådt. Kærligheden til Rusland er en torn i øjet på ukrainske myndigheder og magthavere, og denne politiske dagsorden også har slået dybe rødder i ukrainsk Melodi Grand Prix. I 2017 nægtede Ukraine Ruslands Eurovision-deltager, Julija Samoylova, adgang til landet fordi hun tidligere havde holdt koncerter på Krim. Det resulterede i at Rusland valgte at trække sig fra konkurrencen. 

Efter at TV-stationen UA:PBC ikke formåede at indgå en aftale med Maruv, gik man i gang med at forhandle med de kunstnere der endte som nummer to og tre i ukrainsk Melodi Grand Prix. Begge kunstnere afslog tilbuddet hvilket var medvirkende til stationens beslutning om at trække Ukraine ud af årets Eurovision hvor landet oprindeligt skulle have deltaget i den første semifinale. 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Skræddersyede drinks i hemmelig kælder

Er niche-gin og special-tonic ved at være et overstået stadie? Så er det måske tid at besøge Kyros & Co i Tegl...

Jeg er så gammeldags at jeg helst skal have min bil med – ALLE steder. I aftes førte det ti...

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Stefania Dovhan er smuk og kraftfuld som den forførende Kleopatra i operaen af samme navn med Den Jyske Opera.

Svulmende musikalsk dronning

Den Jyske Opera er landet rundt med en dansk opera ikke har været spillet i hundrede år. Den er dog ikke om To...

13. mar
Kasper Dalsgaard er en aftenens mange højdepunkter som den charmerende skurk Pierre Aumande i Den Evige ild på Bellevue Teatret.

Krig følger krig 

Intens, dramatisk og voluminøs musicaludgave af Ken Follets kæmperoman, Den Evige Ild, på Bellevue Teatret.

7. mar
Der er knald på farverne og på Mathilde Passer i hovedrollen i musicalen Jeg er sgu min egen på Nørrebro Teater.

Sprudlende klassiker

Jeg er sgu min egen på Nørrebro Teater sprudler af skæve indfald og karikerede figurer men det musikalske halt...

7. mar
Kirsten Siggaard og Kim Hammelsvang giver begge flot stærk vokal til den franske chanson-kabaret Piaf  & Aznavour på Det Ny Teater

En nat i Paris

I Sceneriet under Det Ny Teater, også kaldet Off-Det Ny, får vi en omgang forførende fransk chanson-kabaret me...

5. mar