Savner det og glæder mig som et lille barn til
at “komme hjem igen”. Vi ses på TV 2 til efteråret. Sådan
skrev danser, skuespiller og sanger Silas Holst på sin instagramprofil i
går.
Silas Holst er en af de store kanoner og en af dem der er med til at trække seere til TV 2 når der er Vild Med Dans, selvfølgelig sammen med Morten Kjeldgaard, Thomas Evers Poulsen og Mads Vad.
Silas Holst har været med i alt i seks sæsoner af den populære dansekonkurrence, og sidst var i 2014 hvor han vandt med vejrpigen Sara Maria Franch-Mærkedah.
Der er ingen tvivl om at stjernen har været savnet blandt sine mange fans, og da han så skrev på Instagram:
Så må det siges højt. Jeg glæder mig til at være en del af Vild Med Dans familien 2019! Tænk der er gået 5 år siden sidst! Savner det og glæder mig som et lille barn til at “komme hjem igen”. Vi ses på TV2 til efteråret
Opslaget på instagram har fået mere end 11.000 likes, og selvom Silas Holst har været ude i mange år pga. travl kalender, så glæder han sig, og det gør TV 2 også
TV 2’s underholdningsredaktør Thomas Richardt Strøbech bekræfter at den professionelle danser vender tilbage i sæson 16 af programmet.
Der bliver ekstra meget at glæde sig til når Silas igen i efteråret slipper sin kreativitet løs på dansegulvet, siger han til Underholdning.tv2.dk