Men.com har i denne uge premiere på en ny pornofilm hvor en alligator indgår i nogle af de frække scener.
Det Amerikanske pornosite Men.com er kommet ud i noget af en modvind, dog kun hos PETA (People for the Ethical Treatment of Animals), en amerikansk dyreretsforening.
Men.com er er kendt for at lave udfordrende pornofilm, og i deres kommende film har de en alligator med i nogle af scenerne. Det som PETA er forarget over er at man ser alligatoren komme svømende i baggrunden mens man kan se de to pornostjerner Diego Sans og Kaleb Stryker hygge sig på en tømmerflåde.
I en anden scene ser man hvordan alligatoren går gennem mudderet mod de to mænd der er i en heftig sexscene.
“Vilde dyr skal overlades til deres privatliv og ikke være genstande i film”, siger PETA i artiklen på Gay Star News
Filmens instruktør, Marc MacNamara, fortæller at selvom det kan se farligt ud, så har ingen dyr lidt overlast eller er blevet flyttet rundt på. De er blevet brugt som rekvisitter fordi de har været i baggrunden, fortæller han til Gay Star News. Han fortæller videre: Når alligatoren kom for tæt på, trak vi os selvfølgelig tilbage. Når vi kan komme så tæt på, kan vi se disse majestætiske skønheder, og vores prioritet var respekt og ikke direkte indblanding i naturen.
Det tror PETA ikke helt på.