Der vil være store pengepræmier tin vinderen af dette års Nattens Dronning i Odense.
I januar gik jagten ind for at finde dygtige dronningekandidater til Danmarks ældste dragkonkurrence, Nattens Dronning. Blandt dem finder vi bl.a. skønne Miss OTB og ikke mindst Roxy Thyrune. I år er kandidatlisten oppe på 12 deltagere. V i har tidligere offentligtgjort listen, men der har været en lille udskiftning, da Ficx Mephiésto meldte afbud og måtte erstattes af Helena Heavensky. Didi Cancerella erstatter Belle Blur, der ligeledes har meldt afbud.
Kandidater
Miss OTB
Foxxy Femme
Roxy Thyrune
Harley Queen
Jaxie
Betty Bitschlap
Didi Cancerella
Annie Rection
Karli Kuff
Helena Heavensky
Sascha Holiday
Rebelicious
Store præmier på spil
Tidligere var pengepræmien til årets vinder på 10.000 kroner, men i år går man all in og har hævet hovedpræmien til 20.000 kr. Dette års vinder af Nattens Dronning modtager ikke blot en check men også et særligt diadem og en statuette designet specielt til lejligheden af den anerkendte designer Jens Galschiøt.
Der vil selvfølgelig også være en designpris samt en publikumsdarling.
Til XQ28 fortæller Nattens Dronning at det tidligere var en kombination af dommer- og publikumsstemmer der bestemte hvem vinderen skulle være, men i år bliver det anderledes da det udelukkende er dommerpanelet der bestemmer hvem vinderen af Nattens Dronning bliver.
I dommerpanelet sidder Sanne Salomonsen, Linse Kessler, Pernille Højmark, Nicholas Nybro, Joakim Ingversen og grundlægger af Nattens Dronning Poul Sylvestersen.
Publikum vælger årets publikumsdarling. Der vil selvfølgelig også være præmier til 2. og 3. pladsen, men det offentliggør Nattens Dronning senere.
Nattens Dronning bliver årets største dragshow, og du kan stadig nå at købe billetter.