I Odense Kommune skal der være plads til alle. Det blev slået fast, allerede da Odense Byråd i august sidste år vedtog en ny LGBT+ politik for byen.
For 3. år i træk kan Odense Kommune sammen med Odense Pride, FSTB og Lambda invitere til LGBT+ Topmøde i slutningen af maj.
Når topmødet finder sted 22. maj, sker det i festsalen på Odense Rådhus, og meningen med topmødet er at målrette de medarbejdere og andre, der hver dag arbejder med og møder borgere i Odense enten fysisk eller på skrift. Både som ansatte i Odense Kommune og som medlemmer af foreninger, organisationer eller lignende.
Som by og fælleskab vil Odense gerne rumme forskelligheden, og man skal kunne stå fast på den, man er, og leve det liv, man ønsker, uden at nogen ser anderledes på en. Derfor var det også vigtigt for kommunen at vedtage en LGBT+ politik. For det er en helt central del af ambitionen, at man møder hinanden i øjenhøjde, og derfor sætter LGBT+ topmøde 2024 fokus på den gode dialog.
Når topmøder finder sted, vil der også være fokus på gode råd, konkret inspiration til den gode dialog, og man vil også drøfte konkrete udfordringer og sammen finde løsninger.
Hvis du har lyst til at vide mere, så kan du klikke her