FotoPia Bjerreskov

Sarah: Verden har godt af et slag

Af Marie Nielsen 15. august 2011

En sen eftermiddag på sjette etage med udsigt over indre København mødes XQ28 med Sarah på pladeselskabet Sony. En smilende Sarah tager imod os, og vi sætter os ind i Gasolin-rummet for at få en snak om Copenhagen Pride hvor Sarah skal optræde lørdag den 20.august. Det bliver til en snak ikke kun om Copenhagen Pride men også om fordomme og det at stå ved sig selv.

16-årige Sarah Jørgensen (dengang som 15-årig) som sang sig ind i alle folks hjerter til X Factor audition 2011 med et covernummer af Thomas Helmig, Moonsilver, er nu ikke bare i folk hjerter, men på alles læber. Hun vandt X Factor i Parken og er pladeaktuel med Hjerteskud  – og så er hun forresten lesbisk.

Da det stod klart at hun skal optræde til Copenhagen Pride lørdag den 20. august på Rådhuspladsen, fik XQ28 et interview i stand med Sarah – et intervies som bestemt viste at hun har X Factor.

Promotion og Yes Pride
En karismatisk Sarah satte sig sammen med os i Gasolin-rummet hos Sony i hjertet af København, og helt naturligt lagde vi ud med at tale om Copenhagen Pride. For hvad betyder det både musisk og personligt for Sarah at skulle synge til denne begivenhed? Musisk betyder det selvfølgelig en masse promotion for mit nye album, hvor jeg selvfølgelig skal spille numre fra. Personligt synes jeg, at det kunne være sjovt at stille op til Priden, fordi jeg er lesbisk og i noget tid gerne vil have oplevet Priden, fortæller Sarah og fortsætter: Da jeg blev tilbudt at synge til Priden, tænkte jeg overhovedet ikke over, om jeg havde andre aftaler den lørdag, jeg tænkte, Yes Pride.

Sarah har aldrig deltaget i en Pride før, men har længe gerne villet være en del af det. Sarah, som for øvrigt er startet på en musisk efterskole, kommer i kraft af sin skolestart blot forbi Copenhagen Pride om lørdagen for at synge. Jeg glæder mig vildt meget til at opleve den (Priden) og glæder mig ikke mindst til at komme over og spille.

Om fordomme og det at stå frem offentligt som homoseksuel
Det er jo ikke en hemmelighed, at Sarah er lesbisk. Sarah sprang ret tidligt ud som lesbisk i forbindelse med X Factor programmerne. Men hvordan er det at være åben omkring noget så personligt som seksualitet og så på landsdækkende tv?

Alle omkring mig vidste at jeg er lesbisk. Alle mine venner vidste det. Ved at stå offentligt frem vidste jeg at dem jeg fortalte det til, ville jeg ikke få noget at gøre med personligt. Så deres reaktion ville ikke påvirke mig. Det som betyder utrolig meget for mig, er at folk ved hvem andre er. For mig var det meget betydningsfuldt at folk vidste lige præcis hvem jeg var når de skulle stemme, siger en velovervejet Sarah. Det er meget tydeligt at den rolige og velafbalancerede teenager ved hvad hun står for, og hvad hun forventer af andre. Men hvad med fordomme og Sarah? For at stå offentligt frem og fortælle at man er homoseksuel kan i nogle tilfælde give bagslag i form af fordomme og uventede reaktioner fra omverdenen. Derfor spurgte vi Sarah om hendes erfaringer og tanker omkring det.

Der er mange fordomme overfor bøsser og lesbiske, både fra folk jeg har kendt og fra folk udefra. Jeg vidste godt, at fordommene ville komme, også fra hele verden, men jeg er ligeglad. Verden har godt af et slag og få at vide at der ikke er noget som hverken er normalt eller unormalt. Det hele handler om smag og behag, både i kærlighed og i musikken. Og med hensyn til smag og behag i musikken har Sarah virkelig fået kærligheden at føle i form af dårlige anmeldelser af hendes debutalbum Hjerteskud.

Om kritikken af albummet og den nye Lady Gaga
Jeg har fået rigtigt god respons på albummet fra fans og har fået både gode og dårlige anmeldelser. Jeg har læst en dårlig anmeldelse, og det gjorde mig rigtigt ked af det. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke at alle anmelderne har sat sig ned, lyttet albummet rigtig igennem og lyttet til teksterne. Jeg har virkelig gjort meget ud af dette album, rettet meget i teksterne og finpudset det. Meget hænger nok sammen med, at X Factor har gjort mig til rock, blandt andet på grund af min hæse stemme. Derfor har folk forventet et rockalbum, og det har nok givet dårlige anmeldelser. Men jeg vil gerne vise, at ligegyldig hvordan man synger eller ser ud, så er musik ikke bare musik. Man skal føle musikken, siger Sarah til XQ28.

Hvad med fremtiden? Jeg vil gerne lave simpel guitarmusik. Det er bare ærgerligt at folk har plantet en bestemt genre på mig. Faktisk har en producer i USA vist interesse for mig. Et rocknummer vil ifølge ham kunne gøre mig til den nye Lady Gaga, smiler Sarah.

Forbillede som 16-årig og en videohilsen til XQ28
I forlængelse af musikken og det at stå ved sig selv i ord og handlinger er det helt tydeligt at Sarah rammer et bredt publikum – ikke mindst de unge og homoseksuelle. Hvordan er det at være forbillede for så mange, og hvilke tanker gør Sarah sig i forbindelse med det?

Det er stort at folk vil se op til en 16-årig. Folk ser for eksempel op til Justin Bieber fordi han ser godt ud, men det synes jeg ikke,han gør, siger Sarah med et stort smil på læben. Folk ser op til mig fordi jeg er mig selv, og ikke blot fordi jeg er kendt. Jeg er faktisk stolt af mig selv fordi jeg kun er 16 år og det er stort. Det gør at jeg har klappet mig selv på skulderen. Og det kan XQ28 kun være enige i. Ikke mange har oplevet hvad Sarah har. Man må sige, at Sarah er en ener. X Factor har hun: Det er vi bestemt enige om da vi forlader Gasolin-rummet.

Vi takker Sarah og Sony mange gange for interviewet, og der er både knus og kram til slut, blot endnu et eksempel på Sarahs ligefremhed og åbenhed. Følg Sarah på facebook eller på hendes website.

Herunder kan du høre Sarahs hilsen til dig i anledning af Priden.

 

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr