Universitetsstuderende smidt ud pga. Glee

30. april 2012 af oliver
Læst af 797 personer.
Af Josh Christensen, Joshua@XQ28mail.com

Nej, det er ikke en joke: den 23-årige studerende Chris Peterman blev smidt ud efter at have 
set Glee på en lokal cafe i delstaten South Carolina. En studerende på 23 år er blevet smidt ud af Bob Jones University, efter at han blev set på en
lokal Starbuckscafe, hvor han sad og så Glee. Chris Peterman skulle have fejret sin bachelorgrad i starten af maj, men i stedet må han nu se,
at hans medstuderende får deres eksamen, imens han er smidt ud. Ifølge den lokale TV-station
WSPA, blev Peterman smidt ud efter, at en medstuderende havde set ham se Glee.
Den medstuderende sladrede til Universitetsledelsen og så var det ellers farvel. Bob Jones University er kristent-konservativt og ligger i Greenville, South Carolina. Det er et
af de mest konservative studiesteder i USA og blev grundlagt af en evangelisk præst. Universitet er ofte udsat for kritik, især fordi alle studerende FØR deres første semester skal
underskrive en kontrakt, hvor de lover at følge biblens regler. Kort sagt er homoseksualitet,
førægteskabelig sex, porno og alkohol forbudt på universitetets område. I mange år kunne man også blive smidt ud, hvis man datede en anden race (ingen sort/hvide
par). Ifølge Universitetets talskvinde har universitetet besluttet, at Glee ikke er egnet for studerende,
og man har derfor forbudt dem at se serien. Chris tror dog, at grunden er en helt anden,
nemlig den at han har startet en gruppe imod seksuelle overgreb, og at Universitetet vil ikke
tale om sex. Ergo måtte han ud.


22-05-2013 Nostalgisk homohit spilles i Tivoli
22-05-2013 Alle vil have hans ”fløjte”
22-05-2013 Dansk Disko Konge åbner udstilling med Elvis
21-05-2013 Ren Ragnarok hos Lyngvild
19-05-2013 De Forest væltede Tivoli