Foto: Tejs Lindhardt

”Spring-ud-skabet” brændt af igen

25. juni 2012 af oliver
Læst af 589 personer.

Af Tejs Lindhardt, Tejs@XQ28mail.com

Sidste år var vi lidt kritiske om Copenhagen Pride og LGBT Danmarks fælles strandprojekt Sankt Hans. Vi mente, det var kedeligt, og at der ikke var meget homo over det og alt for lidt regnbueflag.

 De 13 linjer vi skrev om eventen, skabte megen røre i den lille homo (m)andedam, ikke fra LBGT Danmarks side, men flere CPH Pride folk for i blækhuset for at skrive. En rask debat i ny og næ, skal der jo også være plads til, og som alle andre skal vi også have lov at have en mening.

Lige meget hvor meget man gør, så kan man aldrig gøre alle tilfredse, og det skal man vel heller ikke!

Regn skal der til 
Når det er Sankt Hans, skal det regne. Det er jo lidt en tradition, og det gjorde det selvfølgelig også i går, da DJ Helle Zebitz gik på scenen. Fra 17.15 væltede regnen ned i små 20 minutter og så var det slut. Herefter tittede solen en smule frem. Ellers var der godt gang i den, folk grillede og hyggede sig, og der var en rigtig god stemning på Amager Strand.

Det forblev tørvejr, og årets båltale blev holdt af LGBT forperson, Vivi Jelstrup, som desværre ikke formåede at komme meget ud over scenekanten. For os, der stod tæt på, var det en god tale, hvor der blandt andet blev talt om ægteskabsloven, der trådte i kraft 15. juni. Selvom det år efter år er blevet kritiseret, at man ikke kan høre, hvad der bliver sagt, så er det desværre noget, man aldrig tager ved lære af.  

Underholdning i top 
Hvor er det skønt at se, at der stadig er nogen, der kan arbejde sammen. I mange år, var det LBL der afholdt Sankt Hans på Amager Strand, og i mange år blev der ikke afholdt noget, fordi resurserne ikke var til det. For nogle år siden, startede LGBT Danmark så igen i samarbejde med Copenhagen Pride. Hvor er det skønt at se, at nogle i dette miljø stadig kan arbejde sammen.  

I år kunne man blandt andet se telte fra LGBT Danmark og Aids Fondet (Aids Fondet som er slået sammen med bl.a. Stop Aids). Pan Idræt kom og lavede Yoga, Dj Helle Zebits startede op for musikken som vi skrev tidligere, og da bålet blev tændt spillede den altid festlige DJ Costa, og Ashibah sluttede det flot af.

Gammel tradition taget frem 
Som de færreste måske ved, så er Sankt Hans til ære for den hellige Johannes Døberen. Han havde fødselsdag den 24. juni, og lige som med Jesus, der har fødselsdag den 25. December, så holder man Sankt Hans dagen før, altså den 23. juni. Men det er ikke den tradition, vi her skal tale om, det er den med ”skabet” oven på bålet.

Denne tradition, som rent faktisk ikke kan være en tradition endnu, men en begyndende tradition, skete for første gang tilbage i 1988, hvor LBL holdt Sankt Hans. Dengang var det et lyserødt skab man havde sat til afbrænding. Dette skab skal symbolisere ”Skabet vi er sprunget du af”. Meget smukt, og vi kan håbe, det sker igen næste år, for så kan vi snakke om rigtig tradition.

Dejlig tradition, og tak til LGBT Danmark og Copenhagen Pride, fordi de gør det muligt at lave et LGBT Sankt Hans. Dejligt at se der var lidt flere regnbueflag i år. 


Se flere billeder på vores FACEBOOK



22-05-2013 Nostalgisk homohit spilles i Tivoli
22-05-2013 Alle vil have hans ”fløjte”
22-05-2013 Dansk Disko Konge åbner udstilling med Elvis
21-05-2013 Ren Ragnarok hos Lyngvild
19-05-2013 De Forest væltede Tivoli