FotoTejs Lindhardt

Selvfølgelig er Never Mind ikke kun for hvide

Af Tejs Ellesøe 3. oktober 2013

I lørdags kunne man læse, hvordan en arabisk asylansøger blev afvist på natklubben Never Mind. Det skabte en del røre i miljøet, men hvad kan der gøres?


”En hyggelig aften i byen stoppede brat for en gruppe venner, som var i byen sammen i fredags. Den eneste ikke-hvide i gruppen blev afvist ved døren, da de ville ind på en bar. En klassisk situation vil mange mene, men det her foregik på homo-baren Nevermind, og den afviste var homoseksuel asylansøger ”. Sådan beskriver Michael Nebeling en bytur den 27. september i sin artikel på siden Modkraft.dk, hvor overskriften er ”Er homo-baren Nevermind kun for hvide?”

Michael og nogle venner, var ude med nogle fra LGBT Asyl. De var 4-5 europæere og Walid, som er araber. De er først på Jailhouse, fordi en gerne vil finde en bear, og derefter vil de på Never Mind. Det er ikke sent, så der er ikke mange mennesker. De første tre går ind, og Walid står udenfor og taler i telefon, mens Michael venter på ham. Da de så går ind, bliver Walid stoppet af dørmanden, der gerne vil se ID. Michael forsætter og opdager lidt efter, at Walid ikke er med, og går ud til ham.

Her ender aftenen så for Walid, og de andre kom også ud. Michael blev ved med at diskutere med dørmanden, for det er nemlig sådan, at en asyl-ansøger ikke har anden legitimation end det asyl-id, der udstedes af myndighederne, og det mente dørmanden ikke var nok.

Der er altid to sider af en historie
De steder, vi har læst historien på nettet, har der kun været en side af historien. Tilsyneladende har ingen bedt Christian Carlsen, der ejer baren Never Mind, om hans udlægning af historien. Da vi kontakter Christian, kan han ikke få øje på problematikken og mener slet ikke, at de skulle være racistiske på Never Mind. De personer vi har spurgt, der kommer på Never Mind, fortæller os, at der er masser af fyre med anden etnisk herkomst end dansk. Men hvad er så forklaringen? Hvad ligger der bag Walid-historien? Hvorfor kunne han ikke komme ind med sit Asyl-id?

”Desværre bliver der stoppet personer i døren, som vores sikkerhedsvagter ikke ønsker på Never Mind. Der kan være flere grunde til det, men det store problem er i øjeblikket et væld af falske asyl papirer, falske pas mv. Vi har den senere tid været nødt til at involvere politiet, da der i stigende grad kommer mennesker uden opholdstilladelse og forsøger at få adgang til vores natklub med det ene formål at stjæle fra vores gæster. For et par uger siden blev en ung mand udvist af Danmark, da han ikke havde opholdstilladelse. Da han blev visiteret af politiet havde han 3 telefoner på sig.

Vi afviser, anholder et stigende antal mennesker på Never Mind og det gøres i samarbejde med politiet. Siden torsdag er 11 af vores gæster blevet frastjålet deres telefoner, penge, og tasker.

Jeg har lige fået en mail fra en gæst, som var blevet skygget fra Never Mind, og som også blev frarøvet alle sine ting.

Jeg er godt klar over, at en sag som denne kan vokse sig stor, men prøver vi ikke at stoppe det massive pres, der er på vores dør fra mennesker, som kommer med det formål at stjæle fra vores gæster, lover jeg for det bliver alvorligt. Der er ikke mange, som tænker på det store arbejde, vi gør, for at holde nætterne fri for kriminelle, men vi gør alt hvad vi kan.

Dette er jo et typisk billede af nogle få, som ikke vil se problemet men kun ser det danske homo natteliv som et sted uden problemer. Sådan er det desværre ikke” siger Christian Carlsen til XQ28, og forsætter; ”Det havde været rigtig fint, hvis Michael, som har startet alt det her skriveri, og som med sin deltagelse i LGBT har stor viden om de asylansøgere, som kommer til Danmark, måske kunne bruge tiden på at informere homostederne i København om det problem, de sidder med, i stedet for at være naiv og tro nattelivet er uden problemer”.

Stigende problem med tyveri i miljøet
De seneste år har der været en markant stigning af tyveri i miljøet.  Når dette sker, bliver det taget op på de sociale medier som facebook, hvor man kan opleve noget nær en ”lynchstemning” og klagesange om, at stederne ikke gør nok for at undgå tyveri af punge, mobiler og andre værdigenstande. Så hvad præcis kan der gøres?

Man kan læse på nettet, at talsmand for Sabaah, Fahad Saeed, har sagt, at det ikke er første gang, at personer med anden etnisk herkomst end dansk diskrimineres i miljøet. Hvad siger han til Christian Carlsens forklaring? Kan han forstå ham, og er det muligt for Sabaah at tage initiativ til at mødes med miljøets steder?

For vi burde være de første til ikke at diskriminere!

”Det var en meget interessant kommentar fra Christian, og det giver god mening. Sagen er dog, at vi hører om mange eksempler på folk, der bliver afvist uden grund på Never Mind og rigtig mange af dem har minoritetsetnisk baggrund. Det er en ekstremt frustrerende oplevelse ikke at blive lukket ind på en natklub, når man kan se andre etniske danskere (eller såkaldt hvide danskere) får lov at passere. Jeg anerkender fuldt ud at tyveri er et stort problem på Never Mind, og det lyder som om der bliver kæmpet hårdt for at holde stedet sikkert for alle. Vi (Sabaah) er villige til at tage dialogen om et inkluderende natteliv med CGLcc” siger Fahad Saeed til XQ28.

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingemann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr
Smukke Gamle Scene var ramme om Operaakademiets koncert.

Operaakademiets koncert afspejler tingenes tilstand i den professionelle operaverden

Sangernes varierende niveau, sygdom og lejlighedsvist også instruktørens misgreb gjorde Operaakademiets konc...

8. apr
Der er masser af knald på 80'er farver og fest i Grand Prix musicalen Vi maler byen rød med Musicalteatret.

Grand Prix musical er stadig et hit

Musicalteatret har igen sat musicalen Vi maler byen rød op, og den er da også teatrets største succes gennem t...

7. apr