Foto Facebook (Privat)

Vi husker Zaine Fierce - R.I.P.

Af Tejs Ellesøe 12. oktober 2014

Hvis der findes en særlig draghimmel fyldt med glimmer, pailletter og stoffer, der ville gøre enhver drag misundelig, så er vi sikre på, at både Molly og Zaine Fierce kigger ned på os derfra

For snart 10 år siden, i slutningen af 2005, mistede Danmark en helt enestående dragkunstner.

Jungletrommerne gik hurtigt dengang: Beskeden var, at den højt elskede drag, Molly, ikke var blandt os mere. Det kom som et chok for alle, at en dygtig drag pludselig var gået bort.   

Nogle gange, er den slags ikke til at forstå. Det ene øjeblik står man og snakker med personen, og det andet er vedkommende væk. Væk for altid.

I 2012 fik København fornemt besøg i forbindelse med Copenhagens Prides Drag Night. Her optrådte den internationale, australske dragkunstner, Zaine Fierce, der til daglig gjorde karriere i Tyskland. Zaine Fierce leverede nogle fantastiske shows, og det resulterede også i, at hun endnu engang besøgte København året efter i april, hvor den danske drag Miss Bonnie Honey, havde fået hende som Dj i forbindelse med Miss Cosy Winther 2013.

De mange danske drags knyttede hurtigt tætte bånd til den internationale stjerne, og Zaine Fierce elskede sine fans og ikke mindst København. I forbindelse med DragNight 2013 optrådte Zaine Fierce med et helt fantastisk show til de mange, der var til Copenhagen Pride.

1 år siden
Pludselig, kun få måneder efter Copenhagen Pride var afsluttede i 2013, lød rygterne på de sociale medier, bl.a. facebook, at Zaine Fierce var død. Kun meget få vidste, hvad der egentlig var sket, og ingen af vennerne tæt på ønskede at udtale sig om det. Det var ikke kun i Tyskland og Australien, at folk var berørt. Danske drags kommenterede også meget hurtigt på den triste nyhed, der ramte de sociale medier i oktober 2013. En af dem, der blev hårdest ramt, var den danske drag Miss Bonnie Honey.  Her et år efter talte vi med hende, og spurgte hvordan hun mødte Zaine Fierce, og hvad hun betød for dragkulturen.

Mit første møde med Zaine Fierce glemmer jeg aldrig! Det var til Drag Nigth ved Priden 2012. Jeg havde faktisk gjort op med mig selv, at dette var Miss Bonnie Honey's sidste performance, men det fik Zaine hurtigt vendt op og ned på! Og gudskelov for det. Ikke nok med at Zaine var en fantastisk dygtig DJ og Drag-performer, som kunne et eller andet magisk på en scene, så ALLE blev draget af hende - hun også magisk som person! Hun formåede at få alle til at føle sig som noget særligt, i hvert et rum, hun trådte ind i. Det er vist ikke nødvendigt at sige, at vi hurtigt knyttede et tæt drag-søster-kærlighed trods afstanden mellem os. Vi udvekslede idéer, lagde planer for fremtiden, og selv de mest sindssyge idéer kunne ikke blive SINDSYGE nok... Men vi elskede at snakke om det.

Zaine har betydet rigtig meget for mig i min Drag-karriere.  Jeg vil vove at påstå, at hun gav mig et ordentligt spark bag i, da jeg havde allermest brug for det. Det gjorde, at jeg havde mod på at fortsætte og lave ting sammen med Cosy, kort sagt: at være noget for andre Drags, som hun selv var. Det er tydeligt at se, hvor elsket hun var/er, hvor end hun har været! Ikke blot her i Danmark (Odense/København) men også i Hamburg, Berlin og bl.a. Sydney. Der har været vist tribute shows med hendes søstre fra Hamburg Duda Haddukan og Nicki Dynamite. Selv jeg, Miss Bonnie Honey, havde Zaine med i mit show i Odense ved Nattens Dronning i lørdags. Zaine har i den grad sat sit præg på dragkulturen verden over! Og hendes liv har ikke været levet forgæves. Hun var en ener! Æret været hendes minde

Skal mindes til Mardi Gras
Fra den 20 februar 2015 til 8. marts 2015 finder en af verdens største pride events sted i den australske storby Sydney. Selve paradedagen er den 7. marts og en af verdens største. En gruppe venner til Zaine Fierce er nu i gang med at indsamle 10.000 australske dollar til en kæmpe paradevogn for at mindes hende.  

Temaet på vognen vil være noget i stil med ”The Little Merdrag”, som var Zaine Fierce's prisbelønnede show fra 2007. Et show der siden er blevet bygget mere på, og som vi også så, da hun optrådte i København. Ifølge kilder,  bliver det den største paradevogn, man endnu har set til en Mardi Gras.

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr