Må man være homoseksuel i Kina?

Af Yonatan Friis 28. november 2014

JA, det må man gerne. To personer af samme køn kan dog hverken gifte sig eller indgå registreret partnerskab i verdens mest folkerige land.

I Kina er det i dag ikke forbudt at have sex med en af samme køn. Homoseksuelle har dog kun for ganske nyligt fået anerkendt retten til at udleve deres seksuelle orientering, efter at landet i en længere periode havde bevæget sig bort fra sin før så udbredte accept af seksuel omgang mellem to personer af samme køn. Ligesom i alle andre lande har homoseksualitet altid eksisteret i Kina, og historisk set har homoseksuelle aktiviteter kunnet trives i en stor del af den kinesiske nations levetid.

Den seksuelle storhedstid
Der er flere beretninger om kinesiske kejsere, der har haft mandlige elskere og levet en seksuel tilværelse som enten homo- eller biseksuelle. En af disse var Kejser Ai, der regerede over Han-dynastiet i år 7 til 1 før vores tidsregning. Hans intime forbindelser til den unge hærfører Dong Xian var ikke ligefrem en statshemmelighed, og deres forhold er derfor dokumenteret i meget grundige detaljer. Alt i alt var det ikke ualmindeligt, at mænd af høj status, der allerede var gift med kvinder, hvade en eller flere yngre mandeslaver, hvis opgave var at fungere som en slags mandlig konkubine. Beretninger om dette er ikke beskrevet som noget synderligt mærkværdigt, da det var en fuldt ud accepteret samfundsnorm, ligesom mandlige prostituerede var lige så populære som kvindelige.

Kina havde altså en meget hæmningsløs tilgang til sex og brugte muligvis ikke begrebet seksualitet, som vi kender det i dag, da seksuel omgang naturligt foregik på tværs af kønnene. Dette var dog hovedsageligt forbeholdt den mandlige halvdel, idet kvinder traditionelt blev anset som opvartere af mændenes behov, og det var naturligvis heller ikke alle mænd, der havde lysten til at omgås deres eget køn i sengen, selvom det for andre blev anset som et eftertragtet ideal, man bestræbte sig på at udleve.

Det var først under Tang-dynastiet (618-907) og det senere Song-dynasti (960-1279), at Kina begyndte at få indflydelse fra omverdenens seksuelle moral, hvilket førte til en gradvis ændring i opfattelsen af de homoseksuelle aktiviteter. Kvinden blev nu anset som den rette partner for en mand, og via indførelsen af den indiske buddhisme blev tilgangen til sex langt mere restriktiv, end den havde været blot få århundreder forinden. Homoseksuel adfærd blev dog ikke udryddet, for den seksuelle omgang mellem især ældre mænd og yngre fyre foregik stadig i de kinesiske samfundslag. Disse mænd blev trods alt ikke forfulgt, som man i samme periode så det i det kristne Europa, hvilket betød, at tendensen overlevede frem til Ming-dynastiet (1368-1644), hvor homoseksuelt samvær foregik i fuld offentlighed i flere provinser. Særlig kendt for dette er Fujian, der i det 17. århundrede tillod mænd at gifte sig med hinanden i form af en såkaldt broderadoption, hvor den ældre part betalte en familie for at adoptere en yngre mand, hvilket blev bemyndiget gennem en bryllupsceremoni, der havde til formål at binde de to mænd sammen, inden de med tiden var klar til at gifte sig med hver sin kvinde. Et sådan forhold indebar blandt andet, at manden, der havde foretaget adoptionen, kunne forvente seksuelle ydelser af sin yngre partner.

Afstand og accept
Med Ming-dynastiets fald fulgte Quin-dynastiet (1644-1912). Under dette dynasti skete der store omvæltninger i Kina, hvor den stigende kontakt med Vesten betød, at landet ikke blot fik importeret videnskab og filosofi, men også homofobi. Accepten af homoseksuel adfærd var i forvejen på retræte, efter at regeringen havde indført foranstaltninger for at begrænse folkets frigjorte tilværelse, og med et samtidigt tættere forhold til Vesten betød det, at homoseksualitet med tiden blev betragtet som uanstændig levevis.

Fra oprettelsen af Republikken Kina i 1912 levede de homoseksuelle et liv i frygt, hvor de risikerede fængsel eller henrettelse, hvis deres seksualitet blev kendt af offentligheden. Dette ændrede sig ikke ved den senere dannelse af Folkerepublikken Kina (1949), hvor homoseksualitet grundlæggende blev betragtet som en sygdom, der blandt andet blev forsøgt behandlet med elektrochok. Først i 1980’erne opstod der en bølge i kampen mod den intolerante behandling af homoseksuelle i Kina – med inspiration fra lignende protester i andre dele af verden. Aktivister stod frem, og der blev nu kæmpet for homoseksuelles rettigheder, hvilket gradvist skulle vise sig at bære frugt. Homoseksualitet blev afkriminaliseret i 1997 og fjernet fra den officielle liste over lidelser i 2001, ligesom folkets generelle holdning til homoseksuelle har ændret sig til det positive, skønt der endnu er egne, hvor den slags er ildeset. Ulovlige behandlinger med elektrochok finder dog fortsat sted. Staten har ydermere ikke erklæret homoseksualitet for en accepteret livsstil, hvilket altså vil sige, at man i Kina ikke finder love, der sikrer de homoseksuelles rettigheder. Man kan derfor stadig opleve diskrimination og chikane fra folk, der ikke værdsætter ens levevis, ligesom man ikke kan få anerkendt sit partnerskab eller indgå ægteskab med en person af samme køn.

Man kan sige, at homoseksualitet i Kina betragtes som et privat anliggende, da styret ikke opfordrer offentligheden til en fuld accept. Kultur med homoseksuelle undertoner bandlyses for eksempel af staten, fordi det betragtes som værende uanstændigt, eller i bedste fald foretages der en redigering/censurering, der har til formål at afdæmpe de seksuelle undertoner. Man ser altså stadig, hvordan folkets holdninger kan reguleres af magthaverne, men ikke desto mindre findes der nu både diskoteker og barer i Kina, der henvender sig til bøsser og lesbiske, ligesom der er parader og protester til ære for de homoseksuelle og deres rettigheder.

Ved at stå frem i og være en del af offentligheden kan de kinesiske homoseksuelle muligvis ende med at få styret til at betragte de homoseksuelle som en integreret del af befolkningen, hvilket igen kunne føre til forbedring af de nuværende love og følgelig en bredere accept og måske tilmed støtte fra den resterende befolkning.

Hvis homoseksualitet først bliver anerkendt i verdens mest folkerige land, vil det på globalt plan være en banebrydende sejr i kampen for seksuel ligestilling og frihed.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar