I søndags blev USA et liv fattigere, da den kun 15-årige transkønnede dreng Zander Mahaffey besluttede sig for at forlade denne verden. Siden da er hashtagget #HisNameWasZander gået verden rundt, og rigtig mange gange er det blevet brugt både på Twitter og Instagram.
Nogle gange kan hele livet synes fuldstændig uretfærdigt og meningsløst. Hvordan kan forældre ikke elske de børn, de har fået! 15-årige Zander Nicholas Mahaffey fra Georgia i USA blev født som pige, men følte sig som dreng. Zander var transkønnet.
Han boede sammen med sin mor, som ikke bakkede ham op. Hun råbte ad ham, gjorde hans liv til et helvede og accepterede ham ikke, som den han var.
Dette blev for meget for Zander Mahaffey. Han ønskede af hele hjertet, at hans mor ville dø, men da det ikke skete, var der kun en vej tilbage.
Selvmordsbrevet
Zander Mahaffey havde længe planlagt, at han ville væk fra denne verden og sin modbydelige mor, som ikke havde den store forståelse for ham. Han startede derfor på sit selvmordsbrev den 11. februar kl 20.30. Han skrev de næste fem dage på sit fem sider lange brev. Over 3000 ord blev det til, og brevet er til dig og mig og ikke mindst hans familie og venner.
I brevet forklarer han, hvordan hans liv har været: verbalt misbrugt af sin mor og seksuelt misbrugt af hendes kæreste. Zander fortæller også om, hvordan han har taget nogle af sin mors piller - dem, der skal gøre en ende på hans liv.
Sidste del af brevet skrives søndag den 15. februar, og her har Zander allerede indtaget en stor mængde piller. Brevet sluttes på denne måde;
"Jeg ved, at jeg er egoistisk, og det er jeg ked af. Jeg ked af, at jeg kun tænker på mig selv i denne situation. Jeg ved, at der er folk, der bliver såret, over at jeg er væk, og det er jeg virkelig ked af, jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle sige. Lige nu er jeg bare træt, rigtig meget træt og har lyst til at sove.
Xoxo Farvel til alle, Zander Nicholas Mahaffey”
Det blev de sidste ord fra Zander. Hans sidste ønske var at blive husket som drengen Zander. Derfor er hashtagget #HisNameWasZander lavet, og mens vi har skrevet denne artikel, er der kommet hundredevis af tags på Twitter og Instagram, hvor folk giver deres tilkendegivelse både ved at poste billeder af Zander, og ved at skrive #HisNameWasZander på arme og hænder.
Har du mod på at læse de sidste ord fra Zander, kan de læses på Tumblr eller klikke her