Lørdag eftermiddag afslørede Madonna på sin Facebook-profil, at hun kommer til Danmark i forbindelse med sin verdensturné i 2015. Dette var hvad hun skrev på facebook:
"Hi Denmark, now you can pre-order “Rebel Heart” and get special Priority Pre-sale Access (while quantities last) to the upcoming Danish concert!"
Datoen for koncerten i Danmark er endnu ikke offentliggjort, så måske skal du følge Madonnas ord, og forudbestille hendes kommende studiealbum "Rebel Heart" (Deluxe-udgaven). Et begrænset antal af forudbestillingerne giver nemlig eksklusiv adgang til forsalget til hendes danske koncert.
D. 10. marts udkommer Madonna med "Rebel Heart", hendes 13. studiealbum, som allerede tilbage i december sidste år blev lækket. Det fik sangerinden til at reagere med, at man via forudbestilling af "Rebel Heart" på iTunes kunne downloade de første seks numre fra albummet.
Nu kan man altså forudbestille "Rebel Heart" (Deluxe-udgaven) via dette link
https://musik.dk/madonna/shop/2
og det er bare om at skynde sig, hvis man samtidig vil have eksklusiv adgang til forsalget til hendes danske koncert.
At Danmark kommer til at opleve et vaskeægte homo-år indenfor musikkens verden blev der i eftermiddags ved Madonnas offentliggørelse af en dansk koncert pustet endnu mere ild i.
Vi kommer til at opleve blandt andet Lady Gaga & Tony Bennett i Tivoli i København. Elton John ligeledes på Plænen i Tivoli og såmænd også i Vejle til Skt. Hans. Super populære Sam Smith kan også opleves, nemlig på Northside Festivalen. Og nu Madonna. Ja pulsen banker hurtigt ikk'?
Hvor i Danmark Madonna giver sin koncert vides endnu ikke, men vi følger selvfølgelig sagen nøje.