The Danish Girl, Foto Universal Pictures International ©

Oscarvinder spiller transkvinde i København

Af Ole Blegvad 7. marts 2015

Skuespilleren Eddie Redmayne, der modtog årets oscarstatuette som bedste mandlige hovedrolle, kan snart ses i det københavnske gadebillede. Det er nemlig sikkert og vist, at filmen “The Danish Girl” senere på måneden vil have ti optagedage i København.

Om Lili Elbe
Født: Einar Mogens Andreas Wegener 28. december 1882 i Vejle

Død: 13. september 1931 i Dresden

Læs mere på Wikipedia

"The Danish Girl" er historien om det danske kunstnerpar Einar og Gerda Wegener. De to levede sammen og blev gift i 1904. Gerda brugte ved flere lejligheder sin mand, Einar, som model, hvor han var klædt ud som kvinde og kaldte sig Lili Elbe. Det gik mere og mere op for ægteparret, at Einar nok mere var kvinde og Gerda mere var lesbisk end heteroseksuel. I 1912 slog parret sig ned i Paris, hvor Lili Elbe kunne leve åbent som kvinde, mens Gerda levede som lesbisk. I 1930 fik Lili, som den første nogensinde, foretaget en række kønsskifteoperationer i Berlin og Dresden.

Filmen er baseret på romanen "The Danish Girl" af David Ebershoff, og det er noget af et stjernecast, som rammer vores hovedstad. Udover Eddie Redmayne (han kan for tiden ses i filmen "Teorien Om Alting”, som han vandt Oscar for) som Lili, så spilles Gerda af den svenske stjerneskuespiller Alicia Vikander, der fik sit gennembrud i Nikolaj Arcels oscarnominerede film En Kongelig Affære, hvor hun spillede Caroline Mathilde. Som om det ikke var oscarstjernedrys nok, så bliver det hele skruet sammen af den oscarbelønnede, engelske instruktør Tom Hooper (“Kongens Store Tale” og “Les Misérables”.)

Copenhagen Film Fund har investeret 6 mio. kr. i THE DANISH GIRL og har dermed muliggjort filmens optagelser i København. Fondens direktør Thomas Gammeltoft udtaler i en pressemeddelelse:

- THE DANISH GIRL er et fantastisk filmprojekt, og det er en kæmpe glæde for fonden, at filmen nu optages on location i indre København, hvor Einar Wegener selv boede. Lige siden Copenhagen Film Fund blev etableret har vi arbejdet intenst på at få en stor international spillefilm til København. Og siden vi startede fonden og faktisk også længe før, har THE DANISH GIRL været på tale. Men det blev først muligt at hente den hertil med realiseringen af Copenhagen Film Fund, hvor vi kunne hjælpe til med finansieringen. Det er altafgørende i dag hvor film og tv-produktioner rykker derhen, hvor der er finansiering at hente.  Men nu lykkes det, og det betyder ikke blot ubetalelig international eksponering og branding til København og Danmark, men også at der i forbindelse med optagelserne skabes vækst og beskæftigelse. Og ikke mindst det sidste er grundlaget for fondens arbejde.

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr