Pressekonference med Måns Zelmerlöw

Af Elvir Pelešević 24. maj 2015

Tidligt i morges blev der i Wiener Stadhalle afholdt pressekonference med vinderen af årets Europæiske Melodi Grand Prix - Sverige. Her er et udpluk af de spørgsmål, der blev stillet til sangeren Måns Zelmerlöw og Christer Björkman, som er chef for den svenske Eurovision-delegation. 

En af journalisterne spurgte Måns, om det er sværere at vinde Melodifestivalen end Det Europæiske Melodi Grand Prix, eftersom han først i tredje forsøg vandt Melodifestivalen, mens hans første deltagelse i Eurovisionen derimod bragte ham sejren? 

Måns svarede, at der i år har været rigtig mange gode sange i Det Europæiske Melodi Grand Prix. Desuden mente han, at han ikke ville have vundet Eurovisionen, hvis han i år stillede op med sine sange fra de to tidligere deltagelser i Melodifestivalen: Cara Mia (endte som nummer 3 i 2007)  og Hope and Glory (endte som nummer 4 i 2009).

En anden journalist bemærkede, at det må være skæbnens ironi, at Måns sang nummeret "Hero" (Enrique Iglesias), da han i starten af sin karriere i 2005 var med til audition til den svenske udgave af TV-sangkonkurrencen "Idols". Titlen på årets vindersang i Eurovisionen er som bekendt "Heroes".

Endvidere fortalte Måns, at tegnefiguren i hans nummer skal forestille ham som 10-årig. Han forklarer:

"Figuren hedder MP, en forkortelse for Måns Petter, som er mit fulde navn. Da jeg var lille og gik i skole, begyndte der en ny dreng i klassen, som mobbede mig. Han vendte alle vennerne imod mig. Det stod på i halvandet år, indtil der kom en anden dreng ind i klassen. Han så mig, og vi begyndte at spille tennis sammen. Han fik alle mine venner til at komme tilbage.

Måns spiller den ovennævnte dreng i sin optræden, mens tegneseriefiguren på skærmen skal forestille den 10-årige Måns selv. Den svenske sanger sagde, at han ikke bærer nag til mobberne. "Men jeg synes alligevel, det er fristende at sige: "Se på mig nu!", sagde Måns. Endvidere sagde han også, at man skal tro på sig selv, uanset hvem man er, hvordan man ser ud, og hvem man elsker.

Christer Björkman fortalte, at det har været en fornøjelse at have Australien med som deltager i år. Han var ked af, at Australien efter de gældende EBU-regler ikke kan være med, når konkurrencen afholdes i Sverige næste år. Måns tilføjede, at det australske bidrag var hans favoritsang i år.

Den svenske sanger tilkendegav desuden, at det vil være ham en stor ære, hvis han bliver tilbud rollen som vært ved den næste udgave af Eurovisionen.

Adspurgt om, hvad det hårdeste ved konkurrencen har været, forklarede Måns, at det er de mange prøver, hvor man hele tiden skal være ovenpå og præstere, samt prøve at forbedre sig hele tiden.

I forhold til forberedelserne til det næste års show, fortalte Björkman, at disse allerede vil starte fra på tirsdag. Planen er, at de svenske byer, der måtte være interesseret i arrangere showet, kan byde ind. Björkman sagde endvidere, at det er en fordel, at det ikke er længe siden, Sverige var vært for Eurovisionen sidste gang. "Erfaringerne og især fejlene fra Malmö i 2013 vil være meget brugbare for os", udtalte Björkman. 

En journalist ville gerne vide, hvilke værdier Måns står for. Han sagde, at vi allesammen er helte, og at det er ligegyldigt, hvad vi tror på, og hvem vi elsker. Måns mente også, at vi skal forsvare de svage, og han håbede, at hans vindersang vil være med til at formidle dette budskab.

Måns blev også spurgt, om hans sejr skal ses som udtryk for, at homoseksuel lobbyisme vandt over kvindeskønheden (med henvisning til den russiske Polina Gagarina, som sluttede konkurrencen på andenpladsen). Dertil svarede Måns, at Eurovisionen er en musikkonkurrence og ikke en politisk konkurrence. 

Måns fortalte endvidere, at han troede, at Rusland vil ende som vinderen. Han græd ikke efter at det stod klart, at Sverige havde vundet, men fældede derimod en tåre, da Sverige på et tidspunkt overhalede Rusland på pointtavlen.

Til sidst orienterede Måns pressen om, at hans nye album vil udkomme den 5. juni, hvorefter han vil påbegynde sin turné i bl.a. Sverige og Finland.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr