Eurovision 2016: den anden semifinale

Af Elvir Pelešević 12. maj 2016

Torsdag aften afholdes den anden semifinale i det Internationale Melodi Grand Prix i Stockholm. Her er vores gennemgang af deltagerfeltet, samt bud på, hvilke lande går videre til finalen. 

(1) Letland | Justs: Heartbeat

I store grove træk er årets lettiske bidrag en light udgave af landets sidste års bidrag. Det er ikke underligt, når man ved, at Aminata, som skrev og sang lettiske bidrag sidste år, også står bag sangen Heartbeat. Justs' vokal er ikke ligeså karismatisk som Aminatas, men hans charme kan man til gengæld ikke tage fejl af. Justs kommer heller ikke i nærheden af Aminatas flotte 6. plads sidste år, men en finaleplads skal han nok få. 

(2) Polen | Michal Szpak: Color of Your Life

Michał overraskede alle favoritterne i den polske nationale finale, da han tidligere på året løb af med sejren med sangen Color of Your Life. Der er tale om en stilfuld og behagelig rock ballade, der opmuntrer en til at konfrontere modgangen uden angst. 

(3) Schweiz | Rykka: The Last of Our Kind

I år er Schweiz repræsenteret af en canadisk sangskriver og sanger. Sidste gang det var tilfældet, vandt Schweiz Eurovisionen med en vis Celine Dion i førersædet. Det sker dog med sikkerhed ikke i år, da Rykkas vokale færdigheder ikke engang er gode nok til at sende Schweiz videre til finalen, selv om sangen er en ganske behagelig lytning. 

(4) Israel | Hovi Star: Made of Stars

Hovi Star, den 29-årigs frisør og makeup artist, fremfører en ballade, som har en rolig start, men som udvikler sig til en dramatisk finale, hvor Hovi minder en del om canadiske verdensberømt popstjerne Adam Lambert. Under prøverne har Hovi imponeret alt og alle, hvilket har gjort at hans sejrsodds er blevet markant bedre på ingen tid. 

(5) Hviderusland | Ivan: Help You Fly

Hviderusland repræsenteres af karismatiske Ivan, som gerne vil have optrådt nøgen på scenen i Stockholm sammen med levende ulve. Det fik han heldigvis ikke lov til. Men kan godt forstå Ivans ønske om det aparte sceneshow, da sangen i sig selv er for anonym og vil med sikkerhed ikke kvalificere Hviderusland til finalen. Den tidligere sovjetiske republiks bedste resultat hidtil er en 6. plads i 2007.

(6) Serbien | Sanja Vučić: Goodbye (Shelter)

Serbiens bidrag i år har et stærkt budskab om at bekæmpe kvindevold. Sangerinden Sanja har en sikker og kraftfuld stemme, der lyder som en kombination af Duffy og Amy Winehouse. 

(7) Irland | Nicky Byrne: Sunlight

Irlands farver forsvares af Nicky Byrne, som er den forhenværende medlem af boybandet Westlife, der blev opløst i 2012. Byrnes sang Sunlight ligner på ingen måde noget i nærheden af den type musik, han lavede i Westlife. Der er tale om et glad, men samtidig også uinteressant, popnummer, hvor budskabet er, at alt ser bedre ud, når man står i solskin. 

(8) Makedonien | Kaliopi: Dona

Makedonien repræsenteres i år af Kaliopi, som også optrådte for landet i 2012 i Baku, hvor hun fik en flot 12. plads. Kaliopi har en stor genkendelig stemme, som er i stand til at gøre en middelmådig sang til noget mere "spiseligt". Denne evne bliver hun i den grad at hive frem af hatten torsdag aften, hvis Makedonien skal optræde igen på lørdag.

(9) Litauen | Donny Montell: I've Been Waiting For This Night

Litauens bidrag fremføres af Donny Montell, som også repræsenterede landet i 2012, hvor han opnåede en 14. plads i finalen. Mange vil muligvis huske ham fra dengang på grund af, at han optrådte blindfolded i starten af sit sceneshow. 4 år senere er øjnebindet væk, og Donnys krop er blevet meget mere muskuløs. Det litauske bidrag er ellers en energisk popsang med en stille indledning, der går over i et rock stillet omkvæd, som kunne minde om Coldplay's musik. 

(10) Australien | Dami Im: Sound of Silence

Egentlig skulle Australiens deltagelse i Eurovisionen være en enlig svale i forbindelse med fejring af konkurrencens 60-årsdag sidste år. EBU er kendt for at have et standpunkt til man tage et nyt, hvilket i år kom Australien til gode, idet landet igen blev inviteret til at deltage i konkurrencen. Det australske bidrag er en storslået kærlighedsballade, som Dami Im mestrer fejlfrit med sin flotte stemme. Efter min mening er Australien konkurrencens "dark horse".

(11) Slovenien | ManuElla: Blue and Red

Manuela Brecko, som er ManuEllas borgerlige navn, stiller op med en country sang, der i den grad minder om den store amerikanske popstjerne Taylor Swift. Problemet for ManuElla og Slovenien er bare, at bidraget Blue and Red kvalitetsmæssigt ikke er i nærheden af Swifts musik, hvorfor det forventes, at landet ikke kommer til at optræde i Globen lørdag aften.

(12) Bulgarien | Poli Genova: If Love Was a Crime

Poli Genova, der repræsenterer Bulgarien i år, har tidligere optrådt for landet i Eurovisionen i 2011, hvor hun ikke formåede at kvalificere sig til finalen. Polis chancer for at nå finalen denne gang ser meget bedre ud, idet hun har et iørefaldende og moderne radiohit, som hun vokalt mestrer til punkt og prikke. Det eneste forstyrrender element ved Polis optræden kan være hendes futuristiske kjole, der risikerer at fjerne seernes fokus fra sangen.

(13) Danmark | Lighthouse X: Soldiers of Love

For andet år i træk forsøger Danmark at kvalificere sig til finalerunden ved at sende et boyband. Forskellen er, at man sidste år forsøgte sig med et Beatles-like nummer, mens der i år er tale om en decideret popsang, som i grove træk minder om Take That-koncept. Problemet er bare, at Soldiers of Love mangler gennemslagskraft, hvorfor Danmarks videre avancement kommer til at hænge i en tynd tråd. 

(14) Ukraine | Jamala: 1944

Jamalas kontroversielle sang handler om massedeportation af tatarer fra Krim til Centralasien, som Stalin stod for under Anden verdenskrig. Nogle vil umiddelbart mene, at sangen i virkeligheden omhandler Ruslands annektering af Krim (hvorfor Ukraine i øvrigt valgte at melde fra til konkurrencen sidste år), men EBU rensede sangen for at være politisk "uegnet". Ukraines bidrag har et meget særligt både musikalsk og visuelt udtryk og er efter prøverne af både fansene og journalisterne blevet peget på som en af de mest seriøse bejlere til sejren i Stockholm.

(15) Norge | Agnete: Icebreaker

Årets norske bidrag minder meget om Margaret Begers I Feed You My Love, som fik en flot fjerde plads for to år siden i Malmö. Der er tale om main stream pop nummer med up tempo beat, som dog bliver langsommere i omkvædet. Op til og under Eurovisionen har Agnete kæmpet med sit psykiske helbred, hvorfor hun ikke været særlig aktiv hverken i forhold til promoveringsturene eller pressekonferencerne i Stockholm.

(16) Georgien | Nila Kocharov and Young Georgian Lolitaz: Midnight Gold 

For første gang i landets Eurovisionshistorie er Georgien repræsenteret af et band, der kun består af mænd. Nika Kocharov and Young Georgian Lolitaz er et indie rock band fra Tbilisi, som georgisk tv igennem en intern udvælgelsesprocedure har udpeget til at optræde for Georgien. Sangen Midnight Gold beskriver morgenen efter en begivenhedsrig nat, hvor hovedpersonen ikke kan huske noget af det. Der er heller ikke stor fare for, at seerne husker Georgiens sang som noget mindeværdigt, hvorfor landet med stor sandsynlighed ikke kommer videre fra semifinalen. 

(17) Albanien | Eneda Tarifa: Fairytale 

Traditionen tro var Albanien der første land, der valgte sit bidrag til Stockholm allerede i december sidste år. Siden hen har sangen gennemgået en ansigtsløftning, som faktisk har haft den modsatte effekt end at gøre sangen mere lyttervenlig og iørefaldende. Problemet er, at den nye version af Fairytale har mistet sit dramatiske momentum, som ellers gjorde sangen særlig og anderledes. 

(18) Belgien | Laura Tressoro: What's the Pressure

Belgien håber på at gentage succes fra Wien sidste år, hvor man fik en flot 4. plads i finalen, ved at sende endnu en 19-årig artist på scenen. Laura fremfører en livsglad teenage  dansevenlig sang, pakket ind i en farverigt og stemningsfuld koreografi, som nok skal indløse finalebilletten. 

Oprindeligt skulle Rumænien også have deltaget i denne semifinale, men EBU valgte i sidste øjeblik at udelukke landet fra konkurrencen grundet Rumæniens manglende gældssanering i forhold til EBU.

Her er vores bud til de 10, der vil kvalificere sig til finalerunden fra den anden semifinale opstillet i en vilkårlig rækkefølge:

Ukraine

Belgien

Australien 

Serbien

Bulgarien 

Norge

Litauen 

Polen

Israel

Letland 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr