I går aftes sluttede årets Internationale Melodi Grand Prix. Her er et tilbageblik på en festlig og farverig aften i Globen i Stockholm, hvor Ukraine sejrede, samt på Danmarks skuffende resultat.
Årets udgave af det Internationale Melodi Grand Prix var en magtdemonstration af, at scenografien i endnu højere grad end før har overskygget det, som eventet egentlig burde dreje sig om - musikken. Det ene dyre sceneshow afløste det andet i går aftes og store pengebeløb blev der fyret af på grafik, lys, kostumer og pyroteknik. Sangene lignede meste af alt hinanden: upersonlige, kommercielle, overproducerede og for poppede. Derfor var det befriende, at Ukraine løb af med sejren med en nærværende og udtryksfuld sang, hvor der blev fokuseret på det musikalske og det vokale udtryk. At sangen samtidig var en følelsesladet fortælling om personlig tragedie gjorde, at sangen skilte sig endnu mere ud i forhold til de resterende sange.
Scoremæssigt fik Ukraine næstflest stemmer både hos fagjuryerne og seerne. Fagjuryerne vurderede, at Australiens sang var den bedste, men Ruslands til gengæld fik flest seerstemmer.
Slutstillingen blev som følgende:
1. Ukraine
2. Australien
3. Rusland
4. Bulgarien
5. Sverige
6. Frankrig
7. Armenien
8. Polen
9. Litauen
10. Belgien
11. Holland
12. Malta
13. Østrig
14. Israel
15. Letland
16. Italien
17. Aserbajdsjan
18. Serbien
19. Ungarn
20. Georgien
21. Cypern
22. Spanien
23. Kroatien
24. Storbritannien
25. Tjekkiet
26. Tyskland
Kritikerne vil kalde Ukraines sang for politisk og en stikpille til Rusland. Men hvor var de samme kritikere henne, da drag queen Conchita Wurst vandt det Internationale Melodi Grand Prix i København i 2014? Dengang lagde man ikke skjul på, at en stemme på Conchita var en stemme mod Putin og Ruslands LGBT-lovgivning. Faktisk gik man så langt i at udtrykke sin utilfredshed med Rusland i 2014, at man buhede af de russiske deltagere og der blev viftet med regnbueflagene mere end nogensinde før. Den samme politiske agenda var også aktuel i Wien året efter og kritikerne blev tavse igen. Derfor er det hyklerisk og dobbeltmoralsk, når man anklager Ukraine for at politisere eventet, især i betragtning af, at landets bidrag fortæller en autentisk historie om Stalins deportation af taterne fra Krim under Anden Verdenskrig. I den sidste ende kan politiseringen af det Internationale Melodi Grand Prix ikke komme bag på nogen. Konkurrencen har i mange år været scene for sange af politisk karakter og selve afstemningen kritiseres den dag i dag for at være politisk farvet.
Afslutningsvis et par ord om Danmarks indsats i år: den var uoriginal, uinspirerende, kedelig og outdated. Resultaterne fra semifinalerunden viser faktisk, at Danmarks sang overhovedet ikke faldt i god jord hos europæerne, idet Danmark sluttede som nummer 17, dvs. næstsidst, i semifinalen. Skønt Danmarks Radio allerede har meldt ud, at man vil fortsætte med det samme koncept til Dansk Melodi Grand Prix også til næste år, burde man i sangudvælgelsesprocessen i det mindste lægge vægt på sange, som tilhører diverse musikgenrer og som er mere up to date.
Vi ses i Kiev næste år!