Eurovision 2017: Kiev får grønt lys

Af Elvir Pelešević 8. december 2016

Efter en tid med uvished og spekulationer om, hvor Det Internationale Melodi Grand Prix skal afholdes næste år, har EBU her til aften bekræftet, at konkurrencen skal finde sted i Kiev som oprindeligt planlagt.

Der er i de forgangne måneder blevet skrevet meget om de organisatoriske og økonomiske problemer, som har sået tvivl om, hvorvidt den ukrainske hovedstad overhovedet er i stand til at arrangere en så stor begivenhed som Det Internationale Melodi Grand Prix. I slutningen af sidste uge kom det fra uofficielle kilder også frem, at Moskva står parat til at overtage værtskabet fra Kiev, hvis EBU skulle finde på at flytte arrangementet til et andet sted.

Her til aften mødtes EBU's såkaldte referencegruppe, som skal sikre, at organisationen af Det Internationale Melodi Grand Prix ikke støder ind i større problemer samt overholder tidsrammerne, med de ukrainske organisatorer for endelig at afgøre, om Kiev er klar til at huse konkurrencen i maj 2017.

Konklusionen fra mødet blev, at Kiev er klar, og at byen har vist fremskridt i løbet af de seneste uger. Referencegruppen har endvidere fuld tillid til organisatorerne i forhold til at overkomme de resterende organisatoriske problemer. 

Planen for den nærmeste fremtid er, at referencegruppen mødes med organisatorerne igen i januar næste år, hvor lodtrækningen til semifinalerne også vil finde sted. Det forventes, at billetsalget til de mange shows ved Det Internationale Melodi Grand Prix sættes i gang i begyndelsen af 2017. Semifinalerne bliver afholdt den 9. og den 11. maj, men den store finale er på programmet den 13. maj. 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar