Hovedårsagen til, at dansk topidræt er et hermetisk lukket skab, når det kommer til at være åben om at være homoseksuel, er, at "bøsse" bliver brugt som et skældsord. Eksempelvis er det meget almindeligt og acceptabelt, at man råber "bøsserøv" til hinanden i en fodbold- eller håndboldkamp. Hvis man sender et mindre vellykket eller dårligt skud af sted, bliver det hurtigt betegnet som et "bøsseskud". Dermed skaber sproget en verden og en virkelighed, hvor det et skamfuldt at være bøsse, og hvor homoseksualitet tabuiseres.
En af de sportsgrene, hvor homoseksualitet oftest omtales som et tabu er fodbold. Den tidligere landsholdsspiller i fodbold Michael Gravgaard beskrev i sin bog "Må jeg være fri", som blev udgivet den 3. september 2015, hvordan han selv var stødt på tabuet i sin professionelle karriere.
"Ja, jeg kender en homoseksuel professionel fodboldspiller, som har spillet i Superligaen. Hvem det er, vil jeg ikke sige. Men jeg har talt med ham om hans homoseksualitet og ved, at han ikke ønskede, at nogen skulle få noget at vide om det", skrev Gravgaard i bogen.
I november sidste år var den nuværende landsholdspiller i fodbold, Mathias Zanka Jørgensen også ud med riven efter de homofobiske fans, som bestemt ikke gør det nemmere for sportsudøvere at springe ud. Dengang sagde han:
"Hvad skal vi med en gay pride, når et helt stadion diskriminerer mod homoseksuelle, uden at nogen løfter et øjenbryn? Vi må se indad i fodbold. Vi oplever ikke så meget racisme, homofobi eller anden form for diskrimination i Danmark. Men når vi så gør, så kunne det være fedt, hvis vi slog hårdt ned på det. Der kunne vi være foregangsland for et godt budskab".
Senest kom Spillerforeningens formand, Jeppe Curth, i modvind, da han i december sidste år udtalte til Jyllands Posten:
"Jeg synes ikke, at Superligaen tilbyder et trygt miljø for de eventuelle homoseksuelle fodboldspillere, der skulle overveje at springe ud. Det burde de kunne gøre uden at frygte, hvad der vil være af chikane og repressalier på de danske stadioner. Jeg frygter, at den slags vil ske i dag".
Curths udtalelse fik ligestillingsminister Karen Elleman (V) til at kritisere formanden og understrege, at Spillerforeningen har et ansvar for at støtte op om alle sine medlemmer. Efterfølgende gik Curth til medierne for at gøre klart, at hverken han eller Spilleforeningen er imod, at fodboldspillerne er åbne om deres seksualitet. I en pressemeddelse lød det:
"Selvfølgelig råder vi ikke spillere til ikke at være åbne om deres seksualitet. Det kunne vi aldrig finde på. Vi forstår til gengæld godt, at nogle spillere kan synes, det er svært og derfor er vagtsomme i forhold til at springe ud, når homofobi og lignende diskrimination finder sted i det omfang, det gør i fodboldverden."
Der er ingen tvivl om at både politikerne, interesseorganisationerne og sportsudøverne står foran et kæmpe stykke arbejde for at skabe en tolerant og rummelig kultur, hvor det er i orden at være homoseksuel og sportsudøver. At tale ordentligt til hinanden er et godt sted at starte.