Foto Tejs Lindhardt

Fra ambassadør til guvernør?

Af Tejs Ellesøe 20. januar 2017

Er det et fly! Er det en superhelt, nej det er den amerikanske ambassadør fra Amerika, der forlader Danmark.

Vi har alle lært Rufus Gifford at kende over de sidste tre et halvt år. Der findes næsten ikke den LGBT'er han ikke har trykket i hånden eller givet et knus i den periode.

I mandags blev han modtaget og hyldet som en rockstjerne, da han trådte ind i festsalen på Københavns Rådhus. Selvsamme sal som han i 2015 blev gift i med sit livs kærlighed, Stephen DeVincent - og helt samme sal som Axel og Eigil Axgil i sin tid stod i, da de den 1. oktober 1989 indgik registreret partnerskab. Historien har betydet meget for Rufus Gifford, amerikaneren alle blev på fornavn med, selvom han var ambassadør.

På sin sidste dag som ambassadør lagde Rufus Gifford en 7 minutter lang video på, hvor han starter på dansk: 

Hej Alle sammen
Da jeg den 30. november 2012 blev spurgt, om jeg ville være USAs næste ambassadør i Danmark, var jeg ikke et sekund i tvivl. Jeg så det ikke kun som en mulighed for at repræsentere mit land og vores præsident. Jeg vidste også, at det var en oplevelse for livet. Jeg havde dog slet ikke forestillet mig, hvor stor og afgørende en oplevelse det ville blive for for Stephen og mig. Da vi ankom 30. august 2013 var der en overvældende modtagelse i lufthavnen med folk far ambassaden og journalister. Det øjeblik blev begyndelsen på en fantastisk rejse. Det har været tre et halvt hæsblæsende år.
Herefter slår Rufus over i engelsk, hvor han fortæller om alle de steder, han har besøgt og været.

Se videoen her.

Det store spørgsmål er så, hvad skal han nu?

Guvernør i Massachusetts
Efter over 3 år som USAs ambassadør i Danmark skal Rufus Gifford videre i sit liv. Hans embedsperiode stopper i dag fredag den 20. Januar, dagen hvor USA får sin 45. præsident. Der har længe været spekulationer om, hvad Rufus skulle fortage sig efter sin tid som ambassadør. 

Først tager han og ægtemanden Stephen på 3 ugers velfortjent ferie i New Zealand og Australien. Så vender han tilbage til Danmark for at holde holde mere ferie. Herefter vender han hjem til USA, hvor præsidenten nu hedder Donald Trump.

Men hvad skal han lave?
Tidligere har han været manuskriptforfatter, og han har endda været skuespiller i bl.a. den første Garfield film - her spiller han en hundelufter.

Det var ved det amerikanske præsidentvalg i november, det gik op for Rufus, at han ville beskæftige sig med politik.

I mandags, da Københavns Kommune havde stillet festsalen til rådighed for Rufus og 200 særligt indbudte, sendte overborgmester Frank Jensen ham i en kærlig krydsild af forskellige spørgsmål om hans tid og virke i Danmark. Et af spørgsmålene var af lidt mere personlig karakter, og lød sådan;

Vil vi se dig de kommende år, i amerikansk politik, nu da du bl.a. nævner Massachusetts i din tale?

Rufus Gifford griner lidt, inden han svarer. Faktisk undviger han spørgsmålet og begynder at snakke om, hvor godt han har haft det i Danmark, om sin kommende ferie, indtil Frank Jensen, sætter ham på sporet igen:  

Før den 8. november havde vi tænkt, at vi skulle flytte til London og arbejde for et stort firma der, men så skete der noget i USA den 8. november, der fik os på andre tanker. Det er en meget stor personlig investering at "Run for office", at gå ind i politik i USA. Hvis jeg ser noget som Obama Care blive fjernet eller ændret voldsomt, så kan jeg ikke bare sidde og lade som ingenting. Jeg må gøre noget, og nu med den kommende præsident, er jeg helt sikker på, at jeg vil forsætte i politik.

Hvis Rufus Gifford går ind i politik, så er muligheden der, når der er valg til guvernørposten i hjemstaten Massachusetts. Her sidder republikaneren Charlie Baker, og det har han gjort siden 2015.

I følge vores USA-kontrakter, så vil det ikke være umuligt at vippe ham af pinden, men det er først til november næste år.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr