FotoEurovision.tv

Eurovision 2017: Første semifinale 

Af Elvir Pelešević 6. maj 2017

Eurovisionens første semifinale, som i år afholdes i Ukraines hovedstad Kiev, ligger lige rundt om hjørnet. I denne artikel gennemgår vi de sange, der deltager i den første semifinale samt deres chancer for at kvalificere sig til finalen.

Den første semifinale finder sted den 9. maj. De 10 sange, der kombineret får flest stemmer af fagjuryerne og seerne, går videre til finalen den 13. maj. Udover de lande, som deltager i den første semifinale, er Italien, Spanien og Storbritannien - direkte kvalificerede lande - også stemmeberettiget i denne semifinale. 

1. Sverige 

Robin Bengtsson | I Can't Go On

Sverige deler vandene i år. Sangen er moderne, velproduceret og koreografien, hvor sangeren Robin Bengtsson og hans dansere optræder på løbebåndet, sidder lige i skabet. Når Sverige alligevel ikke er klar favorit til at hente sin tredje sejr indenfor de sidste fem år, skyldes det, at mange fans synes, at Sverige trænger til fornyelse, og at konkurrencen burde afholdes i andre lande end Sverige.

Karakter: 8/10

Finalechancer: En stensikker deltager i finalen.

2. Georgien

Tamara Gachechiladze | Keep The Faith

Tamara Gachechiladze vandt Georgiens Melodi Grand Prix allerede i 2009 som medlem af gruppen Stefane & 3G, men fik ikke lov til at stille op til Det Internationale Melodi Grand Prix, fordi sangen "We Don't Want Put In" blev vurderet til at være for politisk til at deltage. I år stiller Tamara op med en storslået ballade, hvor hun synger om, hvor vigtigt det er at bevare troen.

Karakter: 5.5/10

Finalechancer: Georgien ligger på grænsen til at komme i finalen, men det ender nok med en tidlig hjemmerejse fra Kiev.

3. Australien

Isaiah | Don't Come Easy

Australien repræsenteres i år af den tidligere vinder af X Factor "down under" - Isaiah. Til trods for, at den unge Isaiah har en flot stemme, får den slet ikke lov til at komme til udtryk, fordi sangen simpelthen er for monoton og uinteressant.

Karakter: 6/10

Finalechancer: Selv om sangen, isoleret set, ikke er værdig af finaledeltagelse, skal Australien nok kvalificere sig til finalen - fordi det gør Australien bare.

4. Albanien

Lindita | Word

27-årige Lindita er født i Kosovo og har deltaget i et hav af talentprogrammer i Albanien. Lindita har uden tvivl en stor, flot stemme og hende ballade er dramatisk og udtryksfuld, men sangen ville have fremstået endnu bedre, hvis Albanien valgte at fremføre den på albansk.

Karakter: 6.5/10

Finalechancer: Albanien kan sagtens nå at snige sig ind i finalen, men det sker næppe.

5. Belgien

Blanche | City Lights

Belgien er blandt favoritterne til at vinde årets Eurovision. Man fristes til at sige, at det også er på tide, idet landet vandt konkurrencen sidste gang i 1985. "City Lights" er en moderne og velproduceret sang, men problemet kan vise sig at være Blanche. Hendes dybe stemmer fremstår flot og mørkt i studioversionen, men til prøverne har sangerinde lydt alt andet er overbevisende.

Karakter: 8.5/10

Finalechancer: En sikker finaledeltager, men Blanches usikre optræden kan betyde en overraskende exit før det for alvor bliver sjovt.

6. Montenegro 

Slavko Kalezić | Space

Montenegro har i år valgt at alliere sig med svenske producere, hvilket kan vise sig at være en god idé. Sangen "Space" - en blanding af 80'ernes lyd og elektronisk musik - fremføres af skuespilleren Slavko Kalezić, som åbenlyst prøver at appellere til LGBT+ segmentet indenfor Eurovisionens fangruppe. Slavkos stemme er dog ikke den bedste og mest overbevisende samtidig med, at hans "farverige" optræden og de store armebevægelser kan fremstå som "over the top".

Karakter: 5/10

Finalechancer: Nej.

7. Finland 

Norma John | Blackbird

Norma John er en duo bestående Leena Tirronen og Lasse Piirainen, som har lavet musik sammen i adskillige år. I år løb det overraskende med sejr i den finske nationalfinale foran alle forhåndsfavoritterne. "Blackbird" er en flot, mørk, poetisk og mystisk ballade, som er en "candy" for sjælen både lydmæssigt og visuelt.

Karakter: 8/10

Finalechancer: Det vil være så uretfærdig, hvis Finland ikke kommer i finalen i år.

8. Azerbaijan 

Dihaj | Skeletons

The Land of Fire repræsenteres i år af den 27-årige Dihaj, som blev internt valgt. Dihaj har allerede erfaringer i forhold til Eurovisionen, idet hun sidste år optrådte som korsanger i Stockholm. "Skeletons" er en mørk og mystisk sang med en futuristisk lyd. Du kan glæde dig til sceneshowet, som bl.a. består af en mand med et hestehoved, som står på en stige. 

Karakter: 8.5/10

Finalechancer: Dihaj er en sikker finaledeltager. 

9. Portugal

Salvador Sobral | Amar Pelos Dois

'Amar Pelos Dois' er den eneste sang i den første semifinale, der ikke bliver sunget på engelsk. Sangen er jazzet og intim og føles som at gå tilbage i tiden - dengang farvefjernsynet endnu ikke var opfundet. Det er Salvadors søster, Luísa, der har skrevet sangen, og det er også hende der har afløst brormanden ved prøverne i Kiev, fordi Salvadors hjerteproblemer gør, at han er nødt til at tage det med ro.

Karakter: 7.5/10

Finalechancer: Ja. Efter prøverne har sangen allerede rykket op på en tredje plads blandt bookmakerne i forhold til Portugals chancer til at vinde konkurrencen.

10. Grækenland 

Demi | This Is Love

Demi er bland Grækenlands største musiknavne. I sit hjemland har hun vundet utallige musikpriser og optrådt i flere musicals, heriblandt Mamma Mia. "This Is Love" foregår på to planer: sangen starter som en stille ballade, men udvikler sig til en livlig dansesang. Umiddelbart fremstår det græske bidrag i år kaotisk og for ambitiøs.

Karakter: 5.5/10

Finalechancer: Borderline.

11. Polen

Kasia Mos | Flaslight

"Flashligt" er en mørk, kunstnerisk og gådefuld sang, som helt klart lider under den manglende genkendelighed. Kasia elsker dyr og har derfor dedikeret sangen til alle de forfulgte dyr. Den 29-årige polske sangerinde ejer selv fem hunde og to katte, og hun kan ikke forstå, at der findes mange hunde i Polen, som er lænket.

Karakter: 3.5/10

Finalechancer: Nej. Sangen for anonym til at kunne tiltrække nok stemmer. 

12. Moldova 

SunStroke Project | Hey Mamma

SunStroke Project repræsenterede Moldova en gang før i 2010. Den gang sluttede bandet på en 22. plads i den store finale. Årets sang er en sommerfrisk, dansevenlig radiohit, som indbyder til sjov og ballade.

Karakter: 6.5/10

Finalechancer: I en semifinale, som er fyldt med ballader, adskiller Moldovas sang sig klart fra de andre. Derfor skal den nok komme i finalen. 

13. Island

Svala | Paper 

40-årige Svala er et kendt navn på Island. Ud over at beskæftige sig med musik, har Svala også designet en tøjkollektion for H&M. "Paper" er en velproduceret, moderne sang fra den nordiske musikskole, som leger med elektroniske toner, pop og rap. Svalas udtryk er en blanding af Björk og Jessie J. Sangens eksperimenterende lyd kan vise sig at være en tveægget sværd.

Karakter: 6.5/10

Finalechancer: Island burde kvalificere sig til finalen med denne sang, men intet er sikkert. Meget vil afhænge af sceneoptræden.

14. Tjekkiet

Martina Bárta | My Turn

Tjekkiske Martina er først og fremmest en jazzmusiker. Hun er uddannet fra Jazz Institut Universität der Künste i Berlin. "My Turn" er en stille, stemningsfuld ballade - måske for stille og for monoton til at kunne gøre sig bemærket hos publikum. 

Karakter: 5.5/10

Finalechancer: Desværre kommer Martina ikke til at gentage Gabriela Guncikovas fra sidste år, da hun for første gang i historien kvalificerede Tjekkiet til den store finale med sangen "I Stand".

15. Cypern

Hovig | Gravity

Cyperns bidrag er skrevet af den kendte svenske sangskriver Thomas G:son,som har skrevet Eurovisionssange for flere lande, heriblandt vindersangen "Euphoria" i 2012. Hovig stillede op i det cypriotiske nationalfinale i både 2010 og 2015, men det er først i år, han får lov til at repræsentere sit land efter at han er blevet valgt internt. "Gravity" mindet meget om sidste års store hit "Human" fra Rag'n'Bon Man, men problemet er, at den ikke udvikler sig i de tre minutter, sangen varer. Det føles som om sangen står stille, hvilket bliver for kedeligt i længden.

Karakter: 4/10

Finalechancer: Selv om Grækenland nok skal sørge for at Cypern får topkarakter, vil det sandsynligvis ikke være nok til at sikre Hovig finaleavancement. 

16. Armenien

Artsvik | Fly With Me

Den armenske sang er en blanding af etnisk, orientalsk musik og nutidens pop. Sangen fanger ens opmærksomhed med sit komplekse lydbillede, som gør sangen dynamisk og giver den en dragende kraft. Det bliver meget spændende at se, hvordan den vil fungere på scenen, fordi videoen til sangen er fantastisk.

Karakter: 8.5/10

Finalechancer: Armenien er en stensikker finaledeltager - en påstand, som hidtidige afholdte prøver i Kiev også understøtter.

17. Slovenien 

Omar Naber | On My Way

Omar har tidligere besøgt Ukraines hovedstad. Det gjorde han i hvert fald ved Eurovisionen i 2005, da han ikke formåede at kvalificere Slovenien til finalen. Det er meget tvivlsomt, om det lykkes for ham i år, da sangen er alt for gammeldags og decideret kedelig. I øvrigt har Omar skrevet "On My Way" for ca. 10 år siden, men har ventet med at udgive sangen i alle disse år.

Karakter: 2/10

Finalechancer: Desværre heller ikke denne gang.

18. Letland

Triana Park | Line

Letland stiller op med en af de mest friske og nytænkende sange i år, som er en blanding af poprytmer fra 80'ene og nutiden techno-elektroniske musik. Gruppen Triana Park har tidligere deltaget i Letlands nationalfinale - hele seks gange - det var dog først i år, at det endelig lykkedes gruppen at løbe af med sejren.

Karakter: 7.5/10

Finalechancer: Hvis juryerne og seerne vælger at belønne kreativitet, kommer denne sang definitivt med i finalen.

Vores bud til de 10 finalister (vilkårlig rækkefølge):

Letland 

Armenien

Sverige

Belgien (forudsat at Blanche tager sig sammen)

Finland

Australien

Azerbaijan 

Moldova

Portugal 

Grækenland 

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Dit Tivoli har stadig åben

Selvom Tivoli har lukket ned for forlystelserne i vinterperioden, er der stadig åbent for gourmetforlystels...

Du kan godt glemme alt om at skulle snige dig langs Tivolis mure for at finde den hemmelige indgang til alverd...

Det danske romeventyr

Alle veje fører til Rom. Rom blev ikke bygget på en dag. Vi kender alle de små ordsprog, vi bruger i hverdagen...

Rom eller Rum, hvordan du nu har lyst til at stave det(alle veje føre alligevel til det samme). Rom er ...

På familietur X-Men style i den nye film, LOGAN

Mutte Mutanter

Den nyeste film i rækken af en snart totalt forvirrende linje af X-Men film er igen koncentreret om Logan, me...

27. jul
Der er romantik og skøn musik mellem Ryan Gosling og Emma Jones i den amerikanske musicalfilm La La Land.

DVD: Musikalsk charme og varme

La La Land er både en hyldest til de gamle musicalfilm med Gene Kelly og Fred Astaire og et bud på en fornyel...

21. jul
Lone Hertz, Henrik Kofoed og Tina Gylling Mortensen er alle tre helt forrygende i Don Ranudo på Grønnegårdsteatret, og har sammen forestillingens bedste scene.

Holberg i Spanien

Grønnegårdsteatret spiller i denne sommer Holbergs spanske komedie Don Ranudo fra 1723 med masser af morsomm...

1. jul
Tre gange Middelton i den sjove lille forestilling i Kongens Have.

On the Road to Nowhere

Det lille udendørs teater Brændende Kærlighed morer i Kongens Have med en gratis forestilling om mennesker, ...

28. jun