Frankrig slår hårdt ned på homofobi

Af Jesper B. Frederiksen 15. august 2017

En ny lov, som det franske parlament for nyligt har vedtaget, begrænser de politiske udfoldelsesmuligheder for personer dømt for bl.a. homofobi.

Først var det meningen, at frankrigs nye såkalde "moraliseringslov" skulle kræve en helt ren straffeattest for enhver, der søger valg til parlamentet eller andre valgte fora. Helt sådan kunne man ikke blive enig om at lade det gå, men loven tager et væsentligt skridt i retning mod en højere moral i det politiske liv og i kampen imod diskrimination. 

Loven blev vedtaget i Nationalforsamlingen natten mellem den 24. og 25. juli i år, og dens første artikel fjerner valgbarheden i op til 10 år for personer,som dømmes for racisme, negationisme*, fremmedhad eller homofobi. 

Det er især antiracisme- og antisemitismeorganisationen LICRA, der har presset politikerne for at få denne paragraf ind i lovgivningen, men heldigvis er den altså også kommet til at omfatte flere andre former for diskriminatorisk adfærd.

Loven fjerner valgbarheden for personer dømt for diskrimination, men også for offentlig fornærmelse, injurier eller offentlig tilskyndelse til diskrimination, had eller vold af racemæssig eller homofobisk karakter. Domme for nægtelse af forbrydelser mod menneskeheden, er også omfattet. Udelukkelsesperioden kan være op til 10 år, medmindre andet bestemmes af en dommer.

Loven er omfattende og vil uden tvivl til en vis grad få mange politikere og andre med politiske ambitioner til at lægge bånd på deres udtalelser og handlinger, men samtidig mener kritikere, at den kan være et redskab for de siddende magthavere til at sikre sig, at deres modstandere ikke kan vælges. Der er bred enighed om, at f.eks. grundlæggeren af det højrenationalistiske parti, Front National, Jean Marie Le Pen aldrig ville have kunnet stille op til noget valg, hvis den nys vedtagne lov havde eksisteret i hans storhedstid. 

Loven kan være et skridt i den rigtige retning, men desværre forsvinder holdningerne og tankerne jo ikke blot, fordi det bliver forbudt at lufte dem offentligt. Ting tager tid!

___________________________

*Negationisme: At nægte den normalt vedtagne historiske sandhed, f.eks. benægtelse af, at holocaust har fundet sted. 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar