Foto Copenhagen 2021

World Pride til København

Af Tejs O. T. Lindhardt 8. oktober 2017

Sådan, Happy Copenhagen trak her til aften den store World Pride event til København i 2021.

For kort tid siden fik den danske delegation den store nyhed, at København har vundet værtskabet for WorldPride 2021. Det står klart efter den afgørende afstemning i organisationen InterPride, hvor de næsten vandt med to tredjedele af stemmerne. Det politiske landskab glæder sig over udsigten til at sætte København på LGBTQ-verdenskortet.

- Vi er ellevilde ved udsigten til at byde hele verden velkommen til København. Vi vil levere en globalt mega-event med mangfoldighed og inklusion i centrum, lyder det fra Lars Christian Østergreen, sekretariatschef i Happy Copenhagen, som har stået i spidsen for at skaffe WorldPride til København.

Efter flere års anstrengelser har København fejet konkurrenterne fra Fort Lauderdale af banen. Ambitionen er at afvikle WorldPride sammen med LGBTQ-sportseventet EuroGames under den fælles titel Copenhagen 2021. Arrangørerne forventer at det vil tiltrække en halv million deltagere og tilskuere fra hele verden. 

Glæde i det politiske landskab
Udsigten til en event af den kaliber vækker også begejstring i det politiske landskab. Overborgmester i København, Frank Jensen (S), udtaler:

- Jeg er stolt over, at København nu har vundet værtskabet for WorldPride. København og hele Greater Copenhagen flager stolt med regnbuens farver. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med arrangørerne for at skabe et fantastisk event, der sætter vores by på verdenskortet og viser, at der er plads til alle her.

Også Frank Jensens kollega i Malmö, Katrin Stjernfeldt Jammeh (S), glæder sig:

- WorldPride 2021 ska bli en inkluderande folkfest. Malmö är en öppen, global och modern stad som ska vara välkomnande för alla och därför skulle det vara extra roligt att få WorldPride till vår region. Självklart backar vi upp Köpenhamn som arrangörer så att det blir ett fantastiskt evenemang på båda sidor av Öresund. 

Den danske regering har også kastet sig ind i kampen for at få WorldPride til København. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde derfor indspillet en videohilsen som blev vist for de delegerede inden afstemningen. Her fremhævede han at Danmark i 2017 blev det første land i verden til at fjerne transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme.

Hos Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, er der også glæde at spore ved udsigten til, at København skal være vært for WorldPride.

- En event af det omfang vil uden tvivl smitte positivt af på hele regionen. Jeg synes desuden det er fantastisk at vi får lejlighed til at sætte LGBTQ-rettigheder og mangfoldighed på dagsordenen og slå et slag for alles ret til at leve og elske frit.

En unik event
Arbejdet med at skaffe WorldPride til København har stået på siden 2015. Det er organisationen InterPride, som på sin netop overståede generalforsamling har tildelt værtskabet til København. Her har mere end 200 pride-arrangører fra hele verden været til stede for at tage del i den afgørende afstemning hvor København altså vandt over konkurrenterne fra Fort Lauderdale i Florida.

- De var imponerede over at vi stillede med opbakning fra regeringen, regionen og flere kommuner på tværs af Greater Copenhagen, fortæller Lars Henriksen fra Copenhagen Pride. Vi glæder os til at samarbejde med Pan Idræt og hele LGBTQ-miljøet for at skabe et unikt event, som forener pride, sport og menneskerettigheder.

Organisationen European Gay & Lesbian Sport Federation afgør i marts 2018 hvor EuroGames 2021 skal afholdes. Pan Idræt er officiel budgiver.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce
Tivoli Food Hall

Tivoli Food Hall – en ny epoke

En ny epoke i Tivolis historien –det er netop hvad den nye Food Hall bliver når den for alvor slår dørene op d...

Med den nye Food Hall på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade er Tivoli godt på vej ...

Så skal der Cruises..

Oslo færgen, Oslobåden, en tur med DFDS – nordmændene kalder den “Danskerbåden". Ja, kært barn mange navne. ...

Der findes vist ikke noget nemmere end at tage en tur med Oslobåden. Det skulle da lige være at bl...

De fire oplagte medvirkende i Halfdan Rasmussen forestillingen på Nørrebro Teater.

Teaterleg med Halfdans vid

Nørrebro Teater har taget Halfdan Rasmussens digtsamlinger Tosserier og blandet dem til en spøjs teaterleg - d...

11. dec
Hele holdet har godt fat i Liva Weel i den nye forestilling om revydivaen på Folketeatret.

Formidabelt portræt af en stor kunstner

Folketeatrets Liva-kabaret er en hyldest til den kompromisløse kunstner der søger den totale frihed og dermed ...

8. dec
Alle medlemmerne i det nye fascinerende familiedrama på Husets Teater.

Intenst familiedrama

Ankomst.Afsked af Jens Albinus er et yderst velspillet og interessant skuespil om en splittet familie der tvin...

7. dec
Hele holdet af skuespileelever i Lysistrate på Odense Teater.

Stive pikke og våde kusser 

Aristofanes' klassiske græske komedie Lysistrate forvandlet til middelsjov julefrokost-impro af skuespilelever...

4. dec