Årets udgave af den berømte brasilianske numse-konkurrence “Miss Bum Bum” bliver historisk, idet det er første gang en transkønnet person deltager i denne begivenhed.
Personen i skysovs er 27-årige Paula Oliviera som blev født under drengenavnet Vinicius Oliviera. For seks år siden gennemførte Vinicius en kønsskifteoperation der forvandlede ham til Paula. Først for nylig er Paulas identitetspapirer blevet bragt i orden i et land hvor der mange steder stadig hersker fordomme mod homoseksuelle og transkønnede personer.
Paula har drømt om at deltage i konkurrencen siden 2016, men hendes drøm er altså først blevet til virkelighed nu. Til lokale medier har hun bl.a. udtalt:
“I begyndelsen søgte jeg ind til konkurrencen under mit mandenavn Vinicius mens jeg ventede på at få ændret mine identitetspapirer. Jeg havde intet imod at sige mit drengenavn. Jeg kan jo ikke ændre hvordan folk tænker om en person som mig. I starten var jeg bange for at afsløre hvem jeg egentlig er, men nu er jeg glad for at jeg har gjort det.”
Den berømte skønhedskonkurrence “Miss Bum Bum” afvikles til efteråret.
I vores galleri kan du se billeder af den skønne Paula.